En værre redelighed

Så måtte jeg alligvel lige en tur af sted igen. Plukkeveer og tiltagende ømhed og tyngde i underlivet satte gang i spekulationerne og pludselig havde min fantasi fjernet livmoderhalsen og jeg var nærmest ved at gå i fødsel ... Igen mødte vi kun imødekommenhed og forståelse på hospitalet da vi mødte op med bekymrede, om end lidt undskyldende blikke. Tilfældigvis var det den læge som følger mig i denne graviditet der havde vagten. Det var ekstra trygt og rart. Hun tog sig god tid og undersøgte mig grundigt, men fandt heldigvis intet galt. Alt så ud til at være i den skønneste orden. Min tilstand kunne muligvis skyldes en blærebetændelse, så jeg fik penicillin for en sikkerheds skyld og ordrer om at komme igen hvis det blev værre. De mennesker burde få en medalje!

Det lille hospitalsbesøg betød at jeg blev en smule forsinket til søsters fødselsdag i eftermiddag, men hellere det end at få ødelagt hele dagen og resten af julen af unødige spekulationer. Emma er stadig mellemøressyg og var derfor ikke i helt samme hopla som hun plejer. Det var synd. Det er ikke sjovt at være syg juleaften. Hun bliver desværre ikke den eneste. Her hjemme er det efterhånden kun mig der holder skansen på den front. Ikke bare Kevin, men nu også begge hans forældre. Det er en værre redelighed og vi har snart ikke mere amerikansk forkølelsesmedicin tilbage. Men det går vel nok endda med lidt fælles hjælp og en god julestemning.



Juletræet er til gengæld rigtig kommet i julestemning og står nu og stråler så det rigtig kan gøre sig til med alt sin fine pynt.