I gang igen

Egentlig skulle jeg have været til gymnastik i aften. Og det er ikke fordi vi i stedet valgte at fejre den amerikanske jubelsejr med hjemmelavet sushi, at jeg blev hjemme. Næ, jeg har måtte sande at jeg ikke kan gennemføre og har derfor meldt fra. Med en opvisningsdag der ligger i slutningen af april var det nemt at regne ud, at jeg ikke kunne nå at være med til det sjove. Desuden er jeg slet ikke sikker på hvor meget jeg kunne være med til overhovedet med den eksplosionsagtige fart jeg vokser med. Jeg bliver jo ikke taget specielt hensyn til på sådan et hold for ikke gravide.

Så i stedet har jeg meldt mig til ‘Tidligt i form for gravide’ da bevægelserne dér i højere grad er lagt an på sådan nogen tykke nogen som mig. Jeg er lidt spændt på hvordan jeg vil reagere på at komme det sted igen. Jeg har ikke været der siden jeg gik til ‘Efterfødselsgymnastik for kvinder der har mistet et barn’. For øvrigt det bedste jeg gjorde for mig selv efter Elisabeths død. Det hold og hvad jeg oplevede der, havde en gennemgribende betydning for mig og har sådan set haft det lige siden. Der blev knyttet værdifulde venskaber og i det hele taget fik kombinationen af bevægelse og samtale mig til at komme på fode igen, både fysisk og psykisk.

I morgen gælder det så ‘Tidligt i form’. Jeg håber det kommer til at betyde noget godt for mig. Jeg har ingen forventninger ud over at få rørt min alt for uvirksomme krop igen. Ovenpå den omgang kvalmesygdom er det som om jeg er gået helt i stå på det motionsmæssige område og det går jo ikke i længden.