Er det ikke sådan ordsproget lyder? Tak for alle jeres skønne tilbagemeldinger på mit venteindlæg. Som lidt af en opsummering på nogen af jeres forslag, er jeg selv kommet frem til at det nok i høj grad det handler om hvad man fylder i denne ventetid – eller rettere, at få den her venten til at handle om noget helt andet end at vente.
At vente, er at leve i fremtiden. Livet handler om lige nu og her. Sådan siger fornuften mig og jeg prøver af bedste evne at efterleve det, men det er ikke altid lige nemt. Skibende er sat i søen og indtil de en dag vender tilbage med et lille barn, må jeg fokusere på at leve mit liv lige nu og her. Det er så det jeg gør lige nu, eller forsøger på, i hvert fald.
For at bruge lidt af tiden på mig selv og noget der vil gøre mig godt, har jeg blandt andet meldt mig til gymnastik. Og jeg glæder mig helt vildt! Jeg var i hele min skoletid gymnastikpige. Det var det jeg gik til. Både spring og rytme og jeg elskede det. Det er længe siden nu, men jeg har savnet det lige siden, så nu starter jeg altså op igen. Denne gang som en af damerne. Det skal nok blive interessant. Fik jeg sagt at jeg glæder mig! Det skal nok blive godt.
torsdag, august 28, 2008
Alt godt kommer til den, der venter!
af
Maomis
kl.
23.12
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







6 kommentarer:
Ja, vi bestemmer heldigvis til en vis grad selv, hvad vi vil putte i vores hverdag for at gøre den mere spændende. Gymnastik er et godt valg.
Jeg har ikke rigtig kunnet finde noget gymnastikhold, der passer til mig og familiens tider, så i stedet bliver det en gang orientalsk mavedans. Jeg er helt på bar bund, men jeg tror, at det bliver rigtig sjovt.
Ja, det gælder om at leve livet, også selvom det ikke lige er helt som vi gerne vil.
Lyder som en rigtig beslutning med det gymnastikhold ;)
Det lyder bare så dejligt, at du begynder at gå til gymnastik, Sofie!
Det lyder som en dejlig beslutning at tage nu-livet i hånden!
Mandag og onsdag skal jeg gå til YOGA nede på 1. sal. 50 kr. pr. gang, vil du med?
Hvor har du bare ret! Jeg har det også med enten at spekulere over fremtiden eller dvæle over fortiden. Min erfaring er at mediation og grounding øvelser har gjort det nemmere for mig at leve i nuet. Gynmastisk er sikkert lige så effektivt.
Yoga har også været min store passion i mange år. Siden Elisabeth døde har det bare ligesom ligget lidt stille. Hvis jeg magter det, kunne det være at jeg kunne kombinere gymnastik med yoga. Hold fast, jeg bliver smidig!
Send en kommentar