Det var ikke længe jeg fik lov at være i fred. Kvalmen kom væltende i går aftes og lagde mig ned med koldsved og mavekramper. I sådan en situation er der ikke andet at gøre end at resignere. Sølle igen.
Jeg synes det er svært, for et eller andet sted vil jeg jo gerne bare være glad for det under der er ved at ske. Men det er slet ikke så nemt. Slet ikke når hver en mavesmerte fylder mig med så megen bekymring og uro. At være syg er normalt et tegn på at der er noget galt og når det så lige pludselig er tegn på noget godt, er det ikke til at finde ud af. Jeg bliver helt tommelumsk af at prøve at læse kroppen i den her situation. Mit erfaringsgrundlag kan jeg ikke bruge til ret meget, for jeg mindes ikke at have haft det sådan før.
søndag, september 14, 2008
En stakket frist
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Det må simpelthen også være så forvirrende! iH altså...
Kram fra Heidi
Håber at det går bedre efter en pause.
Knus til jer begge
Dorthe
Endnu en sofa med grædende læser i. For Søren da. For himlens skyld...
Ihhhh.. uhhhh.. åhhhhh...
Har jo haft så travlt, ikk...og har bare lige lkunnet slæbe mig igennem det vigtigste herhjemme..og nu sidder jeg så og forsøger at samle lidt op...
Og imod mig kommer så denne milde, vilde kvinde, som viser sig at have gode grunde til at holde pause fra sin smukke blog!!!! For hun bærer liv - gør hun...og jeg smiler gennem grine-tårer over hvor forunderligt det hele er.. og hvor godt at gudinden valgte netop hende til at bære liv til vores verden...
Nyd det! Kan godt forstå, at du er nervøs og usikker...men nyd det...
Kærlige tanke-kram
Den fylder bare det hele - den kvalme. Jeg har selv været der med en af mine - så du har min fulde sympati.
Jeg håber for dig, at det snart må lette, så du kan nyde livet og det lille liv.
Jeg har også prøvet at være helt elendig af kvalme under en graviditet. Jeg tror, at enhver graviditet er forsekllig - også for den samme kvinde. Rigtig god bedring, Sofie, jeg håber, at kvalmen hurtigt forsvinder ...
Kæmpe stort tillykke!!!! Jeg bliver bare så rørt!!!
Har ikke selv prøvet det med kvalme og opkast i mine 2 (3) graviditeter. Men jeg kan sagtens forstå dit dilemma. Man mærker hele tiden efter og holder øje med og ens graviditetssymptomer nu stadig er der. Om det så er ømme bryster, træthed eller kvalme. Fysiske symptomer som man helst ville være foruden men som netop i starten er dem der minder en om og fortæller at man altså stadig er gravid. Og så er de jo gode og nogle man har brug for er der hele tiden. Kæmpe ambivalens.....
Kram og mange tanker herfra
Tak alle sammen – Det er rart at høre at så mange andre også har måtte bakse med denne kvalmende tilstand og især at der ikke behøver at være noget galt blot fordi det er sådan denne gang og ikke var det den første gang.
Britte – Åhh ..jeg bliver altså helt forlegen når du folder dig ud. Tak for dine smukke ord. Jeg skal prøve at nyde. Skal vist bare lige have den der skanning overstået.
Jeanette – Lige præcis kæmpe ambivalens. Hver gang kvalmen er der, bander jeg den langt væk og hvis der så lejlighedsvis skulle dukke et øjeblik op uden, ja så bliver jeg jo straks nervøs. Det er ikke nemt.
Kære Sofie
Tillykke med graviditeten. Håber alt det bedste for jer, og det lille liv i din mave. Kan godt huske hvordan det var at have kvalme, og jeg havde, som du, en kæmpe ambivalens, for når jeg ikke havde kvalme, var der så stadig liv? Det var rigtig hårdt, men der kom noget godt ud af det. Nemlig vores dejlige lille Johannes...
Held og lykke med scanningen på torsdag.
Mange kærlige tanker fra Sine B.
Uh hvor jeg i den grad kender det, og føler med dig.
Jeg havde en ammestue historie på hjernen hver gang: jo mere kvalme, jo bedre havde barnet det. Men det ER altså en vandre historie. Bare hvis du hører den. For man bliver så pokkers nervøs ligepludselig når man så har det godt, med sådan en dum og ubrugelig historie i ærmet.
Kram
Kære Sofie
Jeg krydser alt for en vellykket scanning for jer i morgen!
KH Betty
Send en kommentar