Det er en meget mærkelig følelse at vågne op uden kvalme. Lidt befriende og samtidig dybt foruroligende, for hvad er nu det for noget? Hvorfor er kvalmen pludselig væk efter at have invalideret mig i over en uge?
Vores hjem har ligget brak alt for længe, ingenting har jeg kunne, så jeg greb chancen og energien og gik i gang med støvekluden. Her trængte virkelig. Nu pauser jeg den lige inden jeg forsøger mig med at hjælpe Kevin med at få malet det sidste af stuen færdig, så vi kan få vores hjem tilbage. Det er med at smede mens jernet er varmt.
lørdag, september 13, 2008
Kvalmedilemma
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Ej hvor har jeg tænkt på dig hele dagen idag Sofie! og dit lille mirakel i maven!
Som tidligere skrevet ahr jeg så meget at sige og så meget at spørge om! Men det gemmer jeg til en eftermiddag i skoven.
Ville bare lige sige tillykke endnu engang! Hold kæft (man må godt bande i denne her situation) Hvor er jeg bare glad på jeres vejne.
Krydser fingre og alt andet!
Kæmpe cyber kram fra mig!
Hvor er det skønt med sådan en glæde. Det er vist slet ikke gået lige så meget op for mig selv. Regner med at det kommer. Sådan husker jeg også at jeg havde det da jeg var tidligt gravid med Elisabeth. Jeg var ovenud lykkelig for at det var lykkedes, det havde jeg næsten ikke ture håbe på efter så mange år i fertlitetshelvede, men derfra og til at hoppe rundt af glæde over dette barn der var på vej, var der lang vej til. Det gik nok først rigtigt op for mig til nakkefoldskanningen. Tror det kommer tidligere denne gang, men vist tidligst torsdag. Nu må vi se ...
Kæreste Sofie... sikken da en nyhed at komme hjem til... og sikken et fantastisk og uventet mirakel... Jeg er så spændt, bange, ængstelig og lykkelig på jeres vegne... kan slet ikke vente med at høre om skanningen på torsdag..
Stort kram.. og øv med kvalmen... men husk... ikke to graviditeter er ens..
Stort kram
mor-Katja
Send en kommentar