Jeg har en række helte. En af dem hedder Thomas Winding. Han døde forleden i en alder af kun 71 år. Han kendte ikke mig, men jeg kendte ham. Jeg er vokset op til lyden af hans rare bløde stemme. Jeg elskede at lytte til historier fortalt af ham. Han var med mig som en ekstra voksen der forstod hvordan det var at være barn.
I aften skal jeg se portrætprogrammet på DR2 og mindes min barndoms helt. Måske kommer jeg til at græde en lille smule, sådan er det når man mindes dem som var og som ikke er her mere, men jeg vil også smile og glædes over at sådan en som Thomas Winding har efterladt sig så tydelige spor, så han med garanti ikke vil blive glemt – i hvert fald ikke i alt den tid jeg lever. Jeg vil læse hans fantastiske fortællinger for mine børn og fortælle dem om min egen barndom sammen med Thomas Winding.
En anden af mine helte er hospitalspræsten Tom Kjær. Han er heldigvis sprællevende og stadig fuld af ord. Rigtig mange og vedkommende ord. Han brænder for det han laver og det er så tydeligt at mærke. Han deler ud og formår med sin måde at takle især sorg på, at hjælpe rigtig mange igennem svære tider.
Jeg har selv haft stor udbytte af lade ham være den lyttende og guidende i min svære tid ovenpå både Elisabeths død og mit hospitalsophold sidste forår, hvor jeg blev overstimuleret og gravid på naturlig vis, men som så i sidste ende alligevel endte med en abort. Det krævede bistand og han stillede op og lagde ører til indtil der ikke var flere tårer.
Hver fredag sommeren over skriver han i Kristeligt Dagblad om emner som at miste et barn, empati og hvad det vil sige at sætte sig i en andens sted, om sorg og krise, om at dø og om håb og livsmod. De to første klummer kan læses i deres fulde længde her:
'At være ude af sig selv'
'Sorg kræver ikke redskaber'
Jeg håber rigtig mange vil læse hans kloge ord. Det han gør er så vigtigt – nemlig at få kastet lys over det som for mange desværre stadig er forbundet med et stort tabu.
søndag, juli 13, 2008
Noget om helte
af
Maomis
kl.
14.41
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







5 kommentarer:
Tom Kjær er et fantastisk menneske. Jeg har haft den store glæde, at møde ham i forbindelse med 2 årsmøder i Landsforeningen og flere gange i forbindelse med mit forrige job. Mange kunne lære rigtig meget af ham.
Susanne – Han er en af de få og jeg håber rigtig mange bliver klogere af hans visdomsord.
Det er rigtig godt med sådan nogle fine mennesker. Tak for artikeler med Tom Kjær og reminder om Thomas Winding programmet - det blev set og gik lige ind.
KH Stine
Tak for dine to links og hvad fortæller, Sofie! Jeg er stadig efter 18 år et stort savn indeni ... Måske det vil lindre at læse dine to artikler.
Tak for opmærksomheden vedrørende Tom Kjær. Det kan jeg bruge til rigtig meget.
Thomas Winding er også en af mine helt store helte. Den stemme har jeg godt nok lyttet meget til.
Knus herfra
Send en kommentar