En dag med sol og en enkelt byge

Vi nåede lige nøjagtig frem i tide inden det rigtig brød løs. Det regnede og tordnede om ørerne på os, men Elisabeths store mægtige bjergfyr gav os ly, så vi i tørvejr kunne nyde synet og ikke mindst duften af frisk sommerregn.



Elisabeth fik en sommerfuglelavendel imens vi snakkede om livet og døden. Sådanne ting får ofte et andet perspektiv når man står på en kirkegård – midt i så meget død og samtidig så fuld af liv – og bliver på forunderlig vis ofte nemmere at få sat ord på. En ting er sikkert – jeg ved nu hvor og hvordan jeg skal begraves. Det havde jeg nok ikke været så afklaret med inden Elisabeth døde, men nu ved jeg lige præcis hvordan det skal være. Jeg kan også mærke at det giver mig en større ro at vide at andre omkring mig har taget samme stilling. Jeg er slet ikke i tvivl om at det bliver en kæmpe hjælp i det øjeblik man står midt i det.

Kort tid efter drev uvejret videre østover og det klarede op igen, så vi kunne nyde turen hjemad i smukt solskinsvejr.

Gæt lige hvem der sov fra det hele?



Emma har været på besøg i dag og vi har spist pandekager og jordbær i solen. To af os var særligt godt forberedte ... i jordbærfarver!



Der er blevet mosterhygget, er der! Og der er blevet taget billeder. Emma var vild med begge dele – allermest hvis hun kunne få fat i kameraet.





Til allersidst så vi alle billederne af Emma på computeren og blev nødt til også lige at taste lidt på tastaturet – jeg tror ikke det varer længe før Emma begynder at skrive e-mails til mig. Jeg glæder mig allerede!




Bagefter viskede Emma en hemmelighed i øret på mig. Jeg siger ikke hvad det var, men det var noget med at vi snart skal ses igen ...