I min dagbog til Elisabeth, står der for dagen i dag:
Torsdag den 13. juli 2006
Vejret er stadig smukt og solrigt, så vi beslutter at tage på udflugt til Hareskoven. Køber sandwicher som vi spiser med udsigt til Bagsværd Sø og alle roerne. Bagefter går vi gennem skoven ned til kanoudlejningen ved Frederiksdal og tilbage igen samme vej. Du er vågen hele turen, som du var på vores første tur til Raadvad, og ser ud til at befinde dig fint med situationen.
Det er fantastisk som du klarer den. Selvom du er blevet lille og tynd er du stærk som en okse! Du er stadig det mest fantastiske lille væsen og stadig så fin og smuk. Vi elsker dig og vi nyder hvert et minut sammen med dig. Dit liv er lige nu og her. Det bliver kort, men forhåbentlig det bedste vi kan gøre for dig. At vi trods alt har fået lov at lære dig at kende og leve sammen med dig hele dit liv, er vi taknemlige for.
Alt det vi fik gjort og alt det vi aldrig nogen sinde kommer til, står med ét så lysende klart. I dag er jeg trist og savner min lille sommerfuglepige mere end bare meget.
søndag, juli 13, 2008
Dagbog til Elisabeth
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Åh for pokker Sofie... det gør mig virkelig så helt ufatteligt ondt, at I ikke skulle have lille Elisabeth hos jer i længere tid.
Kram og tanker
Jeg har også dagbog fra Mies alt for korte liv. Jeg har ind imellem brugt den meget. Især i dagene, hvor det hele hørte til. Den er guld værd i dag. Den er skrevet og printet, pænt sat sammen med forside. Den ligger stadig som dokument på min pc, og også som back up på den ekstra hard-disk, som ligger hjemme. De originale skriverier. Næsten ulæselige på ternet A4 ligger i en bunke i en lille skuffe. Det er mit guld.
Gad vide om hende Elisabeth har været klar over, at hun valgte den skønneste mor???
Tusind tak Susanne! En ting er sikkert – vi var heldige at få det skønneste barn!
Den håndskrevne version ligger i skuffen sammen med alt det andet der hører hende til og er som din, næsten ulæselig. Den digitale og renskrevne ligger på min computer og er desuden gemt flere andre steder.
Jeg kan huske at jeg skrev den for at holde fast i så meget som muligt af hendes alt for korte liv. Den blev dog meget kortfattet og indeholdt mest kun hvad vi havde lavet den pågældende dag og hvem der havde været på besøg. Mere var der ikke kapacitet til. Men det er også meget værd. Jeg husker hver en dag på den måde.
Hvor er det flot skrevet det med, at I er taknemmelige over at leve sammen med hende, hele hendes liv. Det kan jo ikke siges smukkere.
Tak fordi, du lige bragte den betragtning med ind i det hele.
Og hvor føler jeg altså bare med dig på disse dage. Men de er der, og tror også de er nødvendige. Og når man rejser sig igen siger man: denne klarede vi også sammen - dig og mig lille barn.
Kram herfra.
Elisabeth er sådan en fin lille sommerfuglepige. Hun har været en rigtig lile fighter. Og hvor er jeg glad for at i fik sådan nogle smukke øjeblikke sammen. De minder er så vigtige.
Kram Stine
Åh, hvor jeg genkender det, Sofie, jeg har det præcis lige sådan ...
Kæreste Sofie.
Jeg tænker meget på jer i disse dage. Hvor er det bare helt forkert at i ikke skulle få lov at have Elisabeth hos jer mere end i gjorde, men hvor er det samtidig så meget rigtig at hun fik jer som forældre.
Det er et meget smukt dagbogs indlæg og som du så smukt og rigtigt skriver så fik i trods alt lov at leve sammen med Elisabeth hele hendes liv.
Rigtig mange tanker til jer fra os
Send en kommentar