Jeg måtte finde hele arsenalet af effektiv forkølelsesmedicin – indkøbt i USA, hvor det stadig er lovligt at sælge stoffet pseudoephedrine, som ellers er forbudt i Danmark, men som til gengæld er særdeles effiktivt – frem her til morgen. Det plejer at kunne tage det i opløbet, så det ikke udvikler sig til noget med snot og feber.
Jeg var godt dum og faktisk en kende naiv sådan at tro at jeg kunne ignorere min krop på en måde. Det slipper man ikke sådan lige af sted med. Det måtte jeg sande da jeg i tirsdags alligevel drog på arbejde selvom min krop var fyldt af sorg og smerte og derfor kvitterede med en afsindig hovedpine, der i løbet af natten udviklede sig til noget med at fryse og bagefter svede og så også lige noget med ondt i halsen.
Så nu er jeg på amerikansk forkølelsesmedicin og har det faktisk efter omstændighederne ret godt. Allerede dagen efter lettede det hele følelsesmæssigt og den glade stemning kom snigende. Men halsen, den gør stadig vrøvl, så den må jeg hellere se at komme i seng og pleje lidt. Jeg tror jeg trænger og så er der lige det der med at lytte til kroppen. Den er oftes den klogeste i sådanne sager.
torsdag, juli 24, 2008
Afvikling under opsejling
af
Maomis
kl.
22.47
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar