torsdag, juli 24, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her skriver ...
Sofie, mor til Elisabeth, der kun blev 6 uger gammel, og til tvillingerne Ingrid og Carl. Bloggen her er blevet til efter Elisabeths død og har været en måde for mig at holde mig ovenvande i efterdønningerne siden den største sorg i verden.
Alle mine børn
Jeg støtter
Geninne's Art Blog
Soule Mama
Posie gets cozy
Mila's Daydreams
Mine b(l)ogmærker
Ingrid og Carl
Indlæg om mine to levende børn
Elisabeth
 |
Maomissen
Øjebliksbilleder fra Maos forunderlige verden
Blomsterbarn
 |
Emma Caroline
Indlæg om yndlingsniecen
Illustrationer
Mine små bitte underværker
Apple Carrot Muffins
Kan varmt anbefales!
Surdejsrugbrød
Verdens bedste!
REAL SIMPLE har været mit yndlingsblad lige siden jeg boede i USA. Stor inspirationskilde til det simple liv.
THE SECRET har været øjenåbnende i forhold til at lære at nå mine mål og har inspireret mig til et mere positivt livssyn.
Fotoalbum
 |
 |
 |
 |
 |
 |
© 2007-2013 All rights reserved
9 kommentarer:
Der ser dejligt ud hos Elisabeth, også om aftenen. Jeg kan levende forestille mig duftende og lydende og lyset der om aftenen. Det er det særlige ved den tid af døgnet. Jeg gad godt at Bispebjerg havde åbent til 22 i stedet for kl. 20 om sommeren. Tænk om vinteren lukker de allerede kl. 16. Når jeg begynder at arbejde igen så vil jeg jo ikke kunne nå at komme ud til Irma i hverdagen:-(
God weekend Sofie!
Jeg elsker kirkegården om aftenen ... eller rettere især om aftenen, for jeg holder altid af at komme der. Men om aftenen med duften af de store bjergfyr og solen der går lidt senere ned over engen i baggrunden, er der altid en helt særlig stemning.
Heldigvis er den åben 24 timer i døgnet, så vi altid kan kigge forbi når vi har lyst – også når det er mørkt og spooky om vinteren. Sådan burde det være alle steder. Kl 16, det er da alt for tidligt!
Vores kirkegård lukker heller aldrig. Heldigvis, for Mies lille sted ligger, så det får den skønne aftensol på hendes træ - præcis som det sker på hendes træ herhjemme i gården. Jeg kan godt lide sammenhængen, og i min verden er det altså lettest at kommer derover om aftenen.
Det ryster mig lidt, at man vælger at dreje nøglen allerede kl. 16. Det ville have drevet mig til indbrud i den første tid.
Assistensen lukker også klokken 16 om vinteren... Men det er vist for at forhindre at der sker uvedkommende ting og sager derinde... Men man kan komme ind fra kl. 06 om morgenen, og morgenener er også skønne på kirkegårde...
Men lidt misundelig er jeg over at i kan trisse derop i nattens mørke :o)
Søde Sofie!
Ville så gerne have skrevet nogle kloge og kærlige ord på Elisabeths dødsdag.. for den må være ganske særlig også... men synes at jeg trods alt er så langt væk fra det rigtig tætte...
Men vil alligevel sige, at jeg tænkte på dig - og alle I ander med døde børn - der oppe i lysets Skagen.. for jeg så en sætning om skitser.... der stod om skitsen som fænomen: 'Vi er før før'.
Og et er sådan jeg - også - oplever de døde børn: de ER - men er måske netop før før... ikke fordi de er en skitse.. og alligevel. I skitsen liogger også muligheden.. evigheden... drømmen... fordi den er før før. Og det er så ufatteligt smukt, midt i alt det triste.. synes jeg.
Hmmm, nu faldt jeg igen op i skyerne med mine filosogiske hjernevridninger... måske det giver mening for nogen? Måske det bare giver mening for mig.
Knus fra
Britte
Kære Sofie, sikke et smukt billede. Det giver lyst til en udflugt med lidt godt at spise og så bare at være der, hvor Elisabeth er. Jeg har læst, at det gør man på Assistens Kirkegård, som nærmest bruges som en park.
Britte – Jeg elsker sine filosogiske hjernevridninger oppe i skyerne ... også selvom de kun giver mening for dig
Madame – Der er ikke mange der gør det, men faktisk er Lyngby Parkkirkegård fortrinlig til picnics. Du skal være så velkommen hvis du kommer forbi en dag. :-)
Tænk er det Lyngby Parkkirkegård?
Der ligger min mor i de ukendtes urnegrav. Der er bare så smukt med blomsterbrønd og masser af grønt.
Hvor er det rart at vide at din mor ligger der. Jeg kender efterhånden flere og flere der viser sig at have familie liggende der. Det er da lidt pudsigt. Der er slet ingen tvivl om det sted også får glæde af mig på et tidspunkt. Selv min søster har ytret ønske om at komme til at ligge der. Ses vi?
Send en kommentar