Det har været en dejlig weekend! INGENTING har vi lavet. Planen var egentlig en hulens masse husprojekter, men det har været så siestavarmt, at det ikke rigtig har været muligt med de store udfoldelser. Til gengæld har vi hygget og spist god mad på terrassen, gået ture, puslet lidt i haven, klippet hækken og fjernet ukrudt, læst, ligget, stirret, grinet, besøgt Elisabeth og svanlingerne og deres forældre på Mølleåen. Jeg tror vi må have været de eneste der ikke var på stranden, for her har været SÅ stille. Stort set ingen naboer har været hjemme, eller også har de bare været meget siestastille. Vi nød lidt ekstra at være de eneste der ikke gjorde som alle andre.
Det er sådan her jeg husker mine barndoms somre. Sol, udendørsliv og nye danske jordbær på terrassen og så den skønne fornemmelse det er, efter et bad om aftenen, for at få vasket støv og sved af kroppen, at hoppe i rene lagner og en dyne der har hængt til sommerluftning hele dagen. Havde jeg desuden sovet i telt i haven, som da jeg var en lille pige, havde det hele været fuldendt. Jeg gør det en dag, når jeg kan få lokket Emma med – hvis ellers hun får lov af sin mor (som ved jeg kunne komme til at fortælle uhyggelige historier ...).
Lige under overfladen lurer virkeligheden. Den ligger der i baggrunden af det hele og minder mig om at det er i morgen at Emma skal indlægges. I morgen skal hun kikkertunderøges. Hun skal bedøves og skæres i – det er slet ikke sjovt at tænke på. Kikkertundersøgelsen er den sidste forberedende undersøgelse inden hjerteoperationen og den som kommer til at give svar på hvor slemt det står til og hvad der helt præcis skal ske til operationen, som her i sidste øjeblik er blevet rykket fra tirsdag til onsdag.
Jeg forestiller mig at Emmas operation kommer til til at fylde rigtig meget af min virkelighed i det næste lange stykke tid. Det hjælper at vide at hun tager det hele i stiv arm og griner og smiler til alle lægerne. De er vist alle sammen allerede næsten lige så forelsket som jeg er. Hun er fantastisk!
søndag, juni 01, 2008
Den virkelige virkelighed
af
Maomis
kl.
23.57
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







3 kommentarer:
Kære Sofie,
Så snart du véd, hvordan det er gået med kyssekinderne, så skriver du hér ik'?
Hilsen fra
Sine
Jeg får en kæmpe klump i halsen hver gang du skriver om Emmas operation... og det er jo bare her fra sidelinien af.
Mange gode tanker hendes og jeres vej!
Undersøgelsen gik godt. Opdatering følger.
Send en kommentar