I dag var solsorteungerne fløjet og tilbage lå et lille blåt æg. Tænker om det mon er et der aldig blev til noget, eller måske er der allerede et nyt kuld på vej? Jeg håber snart der er unger i reden igen. Det var så hyggeligt!
onsdag, maj 28, 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
De havde nok travlt med at få luft under vingerne. Tænk, næste gang jeg ser en solsort, så kan den faktisk være fra Elisabeths rede... Ok, ved godt, at det ikke er så sandsynligt, men det KAN være og det gør mig glad ;-) (Sandsynligheder er alligevel noget tis!)
Pip-pip fra Heidi
En solsort!!!
Elsker det navn... fuld af paradokser.
For en sol kan jo ikke være sort?
Sol = lys og sort = mørke...
Hvis man er sol-sort er man måske meget, meget glad-ked?
Hvis solen er sort, er det måske en formørkelse, eller er det fordi den slet ikke er der?
Sådan ser jeg også jer med jeres døde børn. Et liv med et dødt barn er jo også fuld af paradokser - og de ligner faktisk de paradokser, jeg ser i solsortens navn...
Nå, der fik jeg sørenme lige skrevet lidt kringlet.. bare tanker fra en krykke-hjerne..
Britte
Hvor er det godt.
Se Sofie - Britte giver forklaringen på, at der ikke var lærkeunger i den rede.
Kloge ord, som jeg har taget til mig.
Varme tanker
Susanne
Heidi – De kan meget vel være fra Elisabeths rede, eller ungerne af ungerne fra Elisabeths rede. Sandsynligheder kan vi ikke bruge til noget.
Ja, den er jeg med på, Britte! Det var rigtig godt set. Mit liv med og uden Elisabeth er et kæmpe paradoks. En solsort – det er hvad det er. Fyldt af så meget glæde og så meget sorg. En god forklsring på hvorfor jeg altid har holdt af dette lille hoppende og så smukt syngende væsen. Den har den mest vidunderlige sang i sit lille næb – muligvis min ynglings fuglemusik – så smukt og så fuld af glæde og sorg på samme tid. Tak Britte!
Send en kommentar