torsdag, maj 15, 2008

Det er godt at have en lygte med, så man kan finde vej ...

På morgenens tur til kirkegården, mødte jeg en lille gruppe fra plejecenteret på ekskursion. Der var et par plejere med de dårligst gående under armen og de andre havde bare hinanden under armen.

De hyggede sig virkelig og småsludrede om dengang og om vejret om det fantastisk smukke område, hvor de kom alt for sjældent, selvom de bor midt i det. De fleste var damer, men bagest gik to ældre herre og underholdt hinanden. Da de fik øje på mig var kommentaren; 'Det er godt at have en lygte med, så man kan finde vej'. De hentydede til Elisabeths lygte, der havde været med hjemme for at få en gang sulfo.

De anede jo nok slet ikke hvad det egentlig var de sagde – eller rettere hvilken fantastisk god mening det gav for mig. De havde jo så ganske ret. Det er nemlig rigtig godt med en lygte så man kan finde vej. Jeg tænder lys for min lille pige på graven, lige præcis så vi sammen kan finde vej. Min kærlighed finder vej og måske gør Elisabeth det samme. Sammen finder vi i hvert fald hinanden lige der.

Min kommentar tilbage til de to var; ' Ja, især hvis man er langt hjemme fra.' De skulle bare vide ...

Ingen kommentarer: