Har lige siddet og set 'Når storken svigter – 5 år efter'. Et livsbekræftende program. Et program der sætter tankerne i gang. Hvornår mon det bliver os der kommer til at sidde der med vores lille mørke unge og ikke kunne forestille os det anderledes?
Jeg har ikke haft meget overskud på det seneste til at beskæftige mig ret meget med den del af mit liv. Kurset er bestilt og ligger derude i fremtiden og venter og ellers foregår der ikke ret meget andet på den konto. Kurset vil uden tvivl få mig stillet ind på de tanker igen, men lige nu er der ikke plads til dem – de ligger et eller andet sted i baghovedet, mens jeg har travlt med at holde skuden flydende.
Alligevel har jeg formået at beskæftige mig nok med emnet til at få stablet en dagbog på benene. Jeg tror det handler om overblik og om at få styr på de mange ting der sker lige nu, men især handler det om at få ridset forløbet op for at holde fast i hele processen – for os selv og for andre. Hensigten er at siden vil være i fortsat udvikling og med tiden ændre karakter fra at handle om vejen, til at handle om barnet. Siden, i sin nuværende form, kan ses her.
onsdag, december 19, 2007
Når storken svigter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg har lige (på din opfordring, kan man sige) været inde og se programmet (5 år efter). Jeg sad i sin tid og hylede over de første afsnit, da jeg dengang var i samme båd. Blev sgu osse lidt rørstrømsk over disse.
Det er ikke en tosset måde at få sit barn på.
Glædelig jul!
Kære Sofie!
Endelig fik jeg et indblik i Elisabeths smukke lille liv - jeg er fuldstændigt opløst i tårer lige nu, men det er så vigtigt for mig at få sagt det jeg vil, mens jeg mærker det hele i hjertet og maven.
Hvor var der dog meget kærlighed i det korte liv! Jeg er helt målløs over, hvor forfærdeligt det må have været at leve og elske med visheden om, at det hele bliver taget væk igen. Jeg er virkelig benovet over jeres evne til at nyde midt i al smerten.
Jeg prøvede også at nyde Jacob, mens vi havde ham på neonatalafdelingen på Riget i de 16 dage - men det lykkedes mig slet ikke i samme grad, som jeg fornemmer det gjorde for jer.
Åh, hvor var hun dog et smukt menneske - og hvor er du dog en fantastisk mor, Sofie!!
Jeg hyler lige videre. Hun har virkelig gjort indtryk, din lille sommerfuglepige!
Mange kram - Rikke
Kære Sofie, Rigtig fin dagbog du har fået lavet, jeg kan godt forstå du har behov for at få sat "lidt styr" på alle de ting som sker i jeres liv for tiden. Er du kommet frem til en afgørelse med hensyn til hvordan du holder julen? - Ihverfald glædelig jul herfra til jer alle 4. Kærligst Rikke mor til englebarnet Kirsten Marie
Sofie - mine tårer løber ned af kinderne - hvor var det en smuk tid I havde med Elisabeth og hvor var det bare uretfærdigt at hun ikke er her mere!
Ang. adoption - jeg kan jo kun sige én ting - det er en af de bedste ting, der er hændt mig!
Knus Mette
Send en kommentar