Elisabeth har sat sine spor

... i manges hjerter, men helt symbolsk lige der på stenen! Den sten som har fulgt mig altid og som på en helt særlig måde binder mig sammen med Elisabeth. Da vi sidste år skulle finde en gravsten, brugte vi lang tid på at spore os ind på hvad det skulle være. En ting var sikkert – der skulle være en mening med vores valg. Der skulle være en særlig grund til at vi valgte den sten vi gjorde. Vi var rundt på mange stenhuggerier og kirkegårde for at hente inspiration, men det lykkedes os aldrig at finde hvad vi søgte.



Oprindeligt ville vi gerne have haft en sten fra Maines smukke forrevne klippekyst. Elisabeths far er fra Maine og vi havde begge glædet os til at hun skulle stifte bekendtskab med dette fantastiske sted. Derfor ville vi gerne have haft en sten, som måske kunne have fortalt hende gode historier fra det sted hun aldrig kommer til at opleve selv. Det viste sig at være helt umuligt at få fat i, så vi måtte opgive tanken.

I mit baghoved havde hele tiden rumsteret stenen fra min barndom. En sten, som har stået model til rigtig mange bil- og smølfelege. Den er helt flad og har en slags rampe langs den ene side, som virkede eminent som opkørsel for biler eller som trappeopgang. Det var en populær sten med mange funktioner og som jeg har tilbragt rigtig mange timer sammen med. Den har Elisabeth nu fået. Den er fyldt med så mange skønne minder og nu vil jeg for altid kunne ‘lege’ på den sammen med hende. Det gav god mening at det skulle være den Elisabeth skulle have og derfor blev det den. Den blev gravet op fra mine forældres gårdsplads med møje og besvær og erstattet af en anden til at fylde hullet ud.



Nu står den og pryder Elisabeths lille verden. Jeg elsker hendes lille eventyrverden, livet der og de oplevelser jeg har sammen med hende der. For mig er det et lille frirum, hvor jeg kan være sammen med hende, fortælle historier om dengang jeg var lille eller bare genfortælle dem som allerede findes der og hver dag bliver fortalt af alle de små dyr, engle, nisser og trolde.

At vælge en sten med historie gav rigtig god mening. I det hele taget var det så pokkers vigtigt at finde en mening med det vi gjorde og de valg vi traf, for hvad vi lige havde været ude for, gav bestemt ikke mening. Det var derfor ekstra vigtigt at holde fast i de ting der kunne skabe bare lidt system og mening midt i kaos.

Vi var gode til at finde dem og lade dem få betydning. Det gav en særlig ro og hjalp os på det tidspunkt. Vores valg af stenhuggeri gav desuden rigtig god mening. Ud over at de store stærke stenhuggere vi mødte, viste sig at være yderst behagelige og rare mennesker og atmosfæren på stedet bar præg af de mange forskellige restaureringsopgaver de også laver, så ligger stenhuggeriet et sted med en helt speciel betydning for os.



Første gang vi var der, var sammen med Elisabeth på vores allerførste barnevognstur. Jeg glemmer det aldrig!



Og sådan er der mange ting der har tilført lidt stabilitet i vores ellers rystede verden. Jeg prøver stadig at holde fast i de små ting når livet bliver for barskt.