Forjul

 
 

Denne weekend har i den grad stået i julens tegn og jeg er mæt af selskab, helt fyldt op af dejlige øjeblikke. Ynglingsniecen, hendes forældre og bedsteforældre har været på besøg. Ingen af os skal holde juleaften sammen i år. (Manden og jeg tager til USA, søster & co. skal holde jul hos svigermekanikken og mine forældre hos min fars bror). Så derfor holdt vi forjul med indbygget gaveudveksling og masser julestemning – en rigtig god en af slagsen!

Det var så dejligt at være sammen, rigtig hyggeligt, og jeg måtte lige knibe en tåre i favnet på manden, da forældrene var taget af sted – men altså kun fordi det havde været så forbandet hyggeligt og jeg virkelig kommer til at savne dem i julen. Jeg kan mærke at jeg for tiden har brug for at tingene er som de altid har været. For mig er det rare og trygge jo en jul sammen med familien, som dengang jeg var lille og sad på gulvet og så Disney Sjov og slet ikke kunne vente til om aftenen. Det var en lang dag i nydning. Det samme år efter år. Det er vel det der gør julen så speciel – traditionerne, det som vi forbinder med julen – minderne, det som man husker fra da man var barn – forventningerne, det trygge, kærligheden – det er vel det, som er den særlige julestemning.

Jeg får ikke den juleaften i år, som minder mig om dengang, men det var meget tæt på i dag, og måske endda meget bedre, fordi dagen startede hos Elisabeth sammen med hendes bedsteforældre – der blev sendt kærlige hilsner og studeret alle hendes julerier og de mange skønne hilsner hun har fået – og fortsatte med flere julerier og masser af stemning i Lyngby – først i den Gamle Mølle siden Damhuset og til sidst med hyggeslentretur op og ned af hovedgaden. Det burde vi gøre meget oftere. Vi var hjemme igen, lige som søster & co. ankom og der blev hurtigt rigget en frokost på bordet og så stod den ellers på familiehygge med gufferier til dessert.

 

Emma og Moster Sofie fik sig tilmed en lille alenestund. Det var en god julegave.