Tryghedscheck

Jeg var til check på gynækologisk ambulatorium i dag. Egentlig er jeg færdigbehandlet og udskrevet, men jeg fik alligevel lov til at komme ind til et ekstra 'tryghedscheck'. Efter operationen, sidste søndag, har jeg oplevet en del angst og bekymring for om alt nu er som det skal være. Givetvis en helt naturlig reaktion, som for mig blot har føltes meget voldsommere end ellers, pga. mine efterhånden lange liste af underlivsoplevelser.

I rigtig mange år har det nemlig været mit underliv det har handlet om, hvis der har været noget galt – celleforandringer og keglesnit, pco konstatering og følgende fertilitetsbehandlinger med scanninger og hormonindsprøjtninger, overstimulering og indlæggelse, kejsersnit og følgende et barn der havde lidt af iltmangel i min mave, overstimulering igen, spontan abort og udskrabning, og her til sidst graviditet udenfor livmoderen og fjernelse af den ene æggeleder. Ja, det gør altså noget ved en. Det har der heldigvis været en stor forståelse for blandt de læger jeg har mødt og det har været rigtig rart at opleve. Dagens besøg var endnu et eksempel på dette, så nu er jeg efterhånden ved at være overbevist om, at min reaktion er helt normal og forventelig og at jeg tilmed er på rette kurs når det gælder min måde at takle det hele på.

Selvom jeg gang på gang må ned at ligge og jeg ind imellem har været bange for at miste besindelsen, blive angst eller deprimeret – ja, så har min generelle tro på livet, på det gode, på lykken, og på kærligheden, heldigvis hver gang sejret over sortsynet. En klog kusine jeg har, brugte engang billedet af en korkprop der bliver dykket ned i vand og gang på gang popper op til overfladen og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Jeg er simpelthen lavet af kork! Så ved I det. ;-)