Velkommen til verden! Vi har glædet os rigtig meget til at møde dig. Nu er her du her endelig. Det er virkelig stort. Meget større end du endnu begriber!
I går aftes kom hun så – Emma. Så nu er jeg moster. Det er stort, det er det virkelig. Samtidig må jeg indrømme at jeg er noget kaotisk i mit indre lige nu. Jeg er glad for hende, men min egen smerte er samtidig blevet forstærket gange 10. Puha, hvorfor søren skal det være så svært?
Jeg er spændt på hvornår vi får lov at komme og besøge. Vi har nemlig ikke ligefrem fået lov til at være med i graviditeten. Jeg forestiller mig at det har været for svært for min søster at lukke os ind. Døden har været en stor del af vores liv, noget der uden tvivl har været svært at kapere når man selv bærer på livet.
Det har været hårdt ikke at få lov. Jeg savner virkelig at være søster og håber sådan at jeg i det mindste får lov at være moster. Nu må vi se. Jeg håber bare sådan at der med Emma, er nogen ting der går op for min søster. Når hun nu sidder med sit eget lille levende barn i armene, kan det være at det hele bliver sat lidt i perspektiv.
mandag, november 26, 2007
Kæreste lille Emma
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Kære Sofie
Tillykke med at du er blevet moster - tillykke med Emma!
Min erfaring er, at det altid er lettere at mødes når fokus flytter til et lille levende barn, (selvom forståelsen ikke nødvendigvis bliver større), så jeg håber at I finder ud af det hele.
Kærlig hilsen
Mie
TILLYKKE Moster - dejligt. Jeg er jo selv blevet faster efter vi mistede Kirsten Marie og det er bare en masse blandede føelser, selvfølgelig stor glæde med ens sorg bliver også fordoblet - PU-HA det er bare så svært!. Vores børn skulle jo også have været her og have leget med denne kusine eller fætter!.
Knus Rikke
Tillykke med niecen.
Jeg håber - ligesom dig - at din søster får en fornemmelse af, hvad der reelt er på spil og måske dermed også en større forståelse for det du har mistet.
Mange tanker.
Tillykke, Sofie. Emma er heldig at få dig til moster. Jeg håber du får lov...
Kærligt kram fra Heidi
Tusind tak. Jeg tror næsten allerede jeg fornemmer at en anden forståelse er ved at indfinde sig hos min søster. Jeg giver det tid, og hvis jeg samtidig formår at få flyttet fokus fra mig selv, som lille forurettet barn, over på Emma, tror jeg også på at det letter det hele lidt.
Send en kommentar