Nøj hvor er jeg glad for at jeg nåede at nyde denne - hvad der sandsynligvis blev årets sidste lune og i den grad smukke efterårsweekend i fulde drag! Har lige checket vejrudsigten for den kommende uge og det går kun nedad temperaturmæssigt. Brrr …
Dagen i går var lun som en sensommerdag. Kun de gyldne farver afslørrede at vi befandt os midt i oktober. Så sommerjakkerne blev fundet frem, rygsækken pakket og så begav vi os ellers afsted mod efterårsmarked på Frilandsmuseet, der i den grad levede op til vores forventerninger som de perfekte rammer for en hyggelig familieeftermiddag.
Se flere BILLEDER her >>
Denne weekend blev afslutningen på en efterårsferie, som vi sådan set ikke rigtig har holdt - ud over første og sidste weekend - men til gengæld tydeligt har fornemmet. Meget få børn i børnehaven har nok gjort et af de tydeligste indtryk i forhold til hverdagen. Jeg har hele tiden syntes at der var alt for mange børn på alt for lidt plads med alt for få voksne til at tage sig af og i denne uge var det som om min bekymring blev tydeliggjort af den forandring som jeg fornemmede hos børnene - især Carl. Der var mere ro på og ingen sammenbrud på vej hjem, hyberaktivitet og falden i søvn inden aftensmaden. Det kan selvfølgelig være et tilfælde og børnene kan være inde i en god periode, men jeg er nu ikke helt overbevist om at det ikke har en sammenhæng med situationen i børnehaven. Tankevækkende.
Efterårsferien startede sidste weekend med en hel del markering. Kevins fødselsdag faldt sammen med vores kobberbryllupsdag … eller var det omvendt? Det skulle selvfølgelig markeres og det blev det med en weekend på hotel i vores egen hovedstad, samt et mindre surprise party mandag aften på dagen. At den der kærestetur til Berlin, som vi egentlig først havde haft i tankerne, gik i vasken af forskellige årsager, var måske godt det samme, for jeg ved slet ikke om jeg kunne have nydt turen uden mine børn på samme måde. Vi har endnu aldrig prøvet det der med at være afsted sammen uden børn. Jeg har hørt at det skulle være godt for mange ting, men jeg ved snart ikke … Det føltes helt rigtigt at arrangere det - ferien bliver bare anderledes på de præmisser - men når det virkelig kommer til stykket, ved jeg ikke om jeg dybest set kunne have gennemføre det uden at få mavepine af savn. Jeg fandt aldrig ud af det, for weekenden blev, som sagt, til en børneweekend i egen hovedstad.
Vi havde booket os ind på Hotel Tivoli, hvor vi legede baroner og baronesser i 3 dage, spiste sushi på 11. etage, svømmede i poolen i kælderen og hoppende i sengene på 7. etage. Værelset var det absolut bedste værelse en lille tog-interesseret dreng på 3 år kunne drømme om. Tænk at få lov til at falde i søvn med udsigten til alle Hovedbanegårdens tog-ankomster og -afgange!!! Poolen i kælderen var ligeledes et hit! Børnene kunne snildt have tilbragt alle tre dage i vandet havde de fået lov. Det havde jeg nok fundet en kende kedeligt i længden, så derfor var der selvfølgelig arrangereret udflugter!
Se flere BILLEDER her >>
De gik blandt andet til Rosenborg, Runde tårn, Det Kongelige og Tivoli, men turen gennem Kongens Have og dem med henholdsvis S-tog og Metro, var måske i virkeligheden dem der gjorde mest indtryk. Ej måske, lige bortset fra Bamseballetten, som var en total topscore! Fem stjerner herfra. For mig personligt var det i hvertfald topscoren. Oplevelsen i sig selv var overvældende. Det var så jeg fik tårer i øjnene af rørthed og overvældethed over at sidde lige der i Det Kongelige teater sammen med Bamse og alle de mange dygtige balletbørn og med min datter som elskede hvad hun så og levede sig fuldstændig ind det! Det var så smukt og helt perfekt.
Nu er ferien, som blev til to weekender, slut. Jeg håber dog på at vi kan tage noget af det bedste med os. På torsdag venter der et forældremøde i børnenes børnehave, som jeg ser frem til med sådan lidt blandede forventninger. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg på intet tidspunkt har været sådan helt fuldt ud tilfreds med børnenes børnehave. Noget fungerer ikke optimalt og for at få et bedre indblik og måske en smule indflydelse, bliver jeg nødt til at møde op. Måske endda stille op til bestyrelsen. Børnenes dagligdag og velbefindende ligger mig meget på sinde. Jeg ønsker naturligvis det bedste for mine børn og er i tvivl om jeg gør det rigtige for dem ved at sende dem i børnehave fem dage om ugen. Gode weekender sætter altid skub i spekulationenerne.
Her til aften udspandt der sig en scene i mørket som var en af dem der sætter gang i maveboblerne. To børn befandt sig under den store dyne i den store seng i soveværelset. Kun lommelygtens skær afslørede dem og når man så lyttede ordenligt efter også to små barnestemmer. Der blev diskuteret og fortalt og fjollet. Det var så sødt og helt vildt rørende at få lov at overvære gennem en dør på klem. Der blev nikket i anderkendelse blandt de to voksne på lur. Tænk at have en tvilling at finde på sammen med. At opleve den samhørighed og fantasi de omgiver sig med i fællesskab, er især rørende at overvære på afstand og måske i særlig grad lige i øjeblikket. Jeg skal lige skynde mig at sige at de generelt leger virkelig godt sammen, men for tiden har de haft perioder hvor det til tider har været en udfordring for dem at få det til at fungerer i længere tid ad gangen uden der er gået vildskab eller dril i den. Det er trættende at redde dem ud af diverse konflikter hele tiden og noget der udfordrer. Vores løsning, som samtidig har givet alle parter en god oplevelse, har ind imellem været at dele os på tværs i løbet af en weekend, så et barn og en voksen får alene-tid sammen. Så når man så overværer en scene som den under den store dyne, så er det lige til at få en klump i halsen over.
Jeg håber du har fået lov at nyde en smule af efterårsferiestemningen selv. Nu vil jeg gå i seng og drømme lidt om det gode børneliv.
søndag, oktober 21, 2012
To weekenders efterårsferie er slut
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Tillykke med fødselsdagen til Kevin og med kobberbryllupsdagen til jer. Det har da været værd at fejre.
Lyt til dit hjerte og mave. Jeg har prøvet det med Gustav og børnehaven. Nu står vi samme sted med Harald og han skal skifte børnehave til den Gustav også kom i til sidst. Harald har gået i børnehave siden september og selv om han virker glad, så er jeg det ikke. Der er noget galt. Så vi er tilbage til den lille børnehave med kort åbningstid (8-15), men jeg er sikker på, at det bliver det rigtige. Kram
Tak Susanne! :-) Ja, det endte uden æresport og det var fint på den måde men også lidt underligt, da jeg havde forestillet mig det anderledes.
Åh Frederikke, jeg er rigtig meget i tvivl, for sådan et skift vil betyde en ny tilvænning og jeg synes den her vi har været igennem har taget sin tid og så er der samtidig spørgsmålet om det nu også ER det rigtige at gøre, for hvad om vi vælger forkert? Det er jo ikke sådan lige at vælge tilbage igen. Hvordan fik i lov rent praktisk? Der er jo ikke nødvendigvis plads i en anden børnehave.
Det er aldrig en nem beslutning. Vi VAR alt for længe om at træffe beslutningen den gang med Gustav. ALT for længe. Jeg skulle have været meget mere tro mod den mavefornemmelse jeg havde.
For sandheden er den, har jeg fundet ud af, at hvis du ikke trives, så trives dit barn heller ikke. Desværre.
Jeg var SÅ bekymret for hvordan Gustav skulle falde til det nye sted. For som dig syntes jeg, at det havde været en lang proces det gamle sted. Det blev gjort til skamme. Han var 1 dag om at falde til det nye sted. En dag. Og han var en helt anden drenge allerede efter en uge.
De kunne i den grad rumme hans behov.
Jeg startede med at søge lidt på kommunens hjemmeside og læse lidt om de forskellige tilbud. Der faldt jeg over montessori børnehaven og den var så meget i tråd med det vi ønskede os.
Så kontaktede jeg pladsanvisningen for at høre, hvor der var ledige pladser (hvilket vel egentlig er der man bør starte) og det var der i montessori.
Så kontaktede jeg dem, kom på besøg og traf en hurtig beslutning, bl.a. fordi der var mange drenge i Gustavs alder.
Det var et sats. Jeg kunne ikke vide, om det var det rigtige - men det viste sig, at det var det.
Havde det ikke været det, så måtte vi have taget den derfra.
Nu skifter Harald pr. 1/12 og det er også et sats, men denne gang er jeg så glad for, at jeg reagerer med det samme.
Så mærk efter, tal om det og find ud af, hvad det er i gerne vil for Carl.
Kra,
Kære Frederikke. Tusind tak for dit input i børnehavesagen. Det har sat tanker igang men er ikke kommet til nogen løsing endnu. Min frygt er stadig den med at vælge forkert. Det er immervæk et stort valg at tage for sine børn. Det har taget lang tid for dem at vende sig til skiftet fra vuggestue, så at flytte dem igen er kun noget vi gør hvis vi er virkelig sikre i vores sag.
Send en kommentar