I røg og damp

Fut fuuut!!! I røg og damp stod vi på Dronning Louises Station og ventede på at Thomas skulle ankomme med passagervognene så vi kunne komme med på Thomas Tog tur. Stationsforstanderen tog imod og alt var iscenesat så man ind imellem næsten glemte at man 'bare' stod på et museum midt i Odense. Søde lille Thomas. Pludselig var han kæmpe stor og stod lige der foran os.


Thomas vakte begejstring – ingen tvivl om det – men det var alligevel alle de mange Thomas Tog togbaner man selv kunne lege med og de selvkørende Thomas Tog i miniudgaver man kunne kigge på og historier og film og ansigtsmaling og hvad der ellers var af alle mulige sjove indslag som gik rent ind hos to små på 3 år.

Alligevel var det for Carls vedkommende noget helt andet der VIRKELIG trak. Det var de rigtige og store tog. Sjældent har jeg set ham så optaget. Han var helt solgt og nærmest salig bare kunne få lov at sidde inde i et af de store tog og styre. Hans blik var fjernt og han gik sine egne veje, så det var bare med at følge med.



Det er ellers ikke noget jeg er vant til - det der med at skulle holde et ekstra øje med hvor han er. Normalt er det Ingrid man skal holde et særligt øje med når vi er ude blandt mange mennesker, da hun har en tendens til at kunne blive væk og gå sine egne veje. 

I går var det Carl der blev væk. Pludselig var han bare væk i menneskemylderet og jeg nåede lige at tænke hele scenariet med højtalerefterlysning og grædende dreng igennem inden vi fandt ham. Han gik såmænd bare rundt blandt de store lokomotiver og var helt opslugt.


Ingrid skulle ikke nyde noget af at blive væk. Hun var nærmest rædselsslagen for alle de mannequindukker der stod rundt omkring inden- og udenfor togene for at skabe stemning. DE var uhyggelige! Så hun holdt sig tæt på hele tiden. Trods uhyggelige dukker var det helt bestemt en stor oplevelse for begge børn - og deres forældre. Men nok især var det en oplevelse af de helt særlige for Carl. Han var slet ikke til at drive hjem fra det museum. Det bliver vist ikke sidste gang vi tager turen til Odense.



Da vi sidst på dagen, trætte og mætte af dagens oplevelser, vendte næsen hjemad igen, kørte vi slet ikke hjem, men drejede af ved Slagelse og kørte nordpå til Kalundborg. Morfar havde nemlig fødselsdag dagen efter. Så knap var den ene oplevelse slut, før man skulle til at glæde sig til den næste.


Ovenpå to dage med så meget oplevelse, nåede Carl randen inden aftensmaden den aften, så i stedet for ham blev jeg den heldige vinder af en omgang night cruise i Kalundborg!!! Wuhuu! Det var rigtig sjovt og fuldstændig som at blive placeret midt i en amerikansk film var 50'erne. Total Grease! Det var den gang man prioriterede kopholdere over sikkerhedsseler. Kevin var som dreng igen. Så var det hans tur til at blive saglig og lidt småfjollet. Ingrid og jeg må snart tage på Barbiemuseum eller noget for at udligne den tunge overvægt af maskineri som denne weekend har budt på.