Tak for i dag!

Sådan henunder aftenstide bruger jeg altid et par minutter på at tænke dagen igennem. Huske på alt det gode der er sket, på alle de finurlige indslag mine børn kan finde på at diske op med og så forsøger jeg at være taknemmelig for alt det jeg har. Så derfor; Tak for i dag!

Dagen i dag har endda været lidt bedre end en gennemsnits god dag. Jeg har en søn med god smag og en mand der har forstået vigtigheden af allerede tidligt at få ham oplært ud i den kunst det er at give blomster til den man elsker. Tænk at have en søn der så desuden kan finde ud af at vælge de smukkeste blomster til sin mor!

Hemmelighedsfulde var de da de drog til byen med undskyldninger om andre ærinder, mens Ingrid og jeg puslede hos Elisabeth. Vi fik fjernet gran og og den lille smølfine dukkede frem helt sort af vinterens strabasser. Ingrid brugte lang tid ved vandhanen i forsøget på at få hende ren. Til sidst aftalte vi at hun blev nødt til at komme med hjem for at blive vasket i varmt vand og sæbe.


 
12 år er lang tid – især når man kigger på billeder. Alle så SÅ unge ud! Carl var ikke sikker på at den mand på billederne fra for 12 år siden virkelig var hans far ...! Tænk hvor var vi altså unge og alligevel føles det ikke som er det særlig lang tid siden vi mødtes på Rådhuset den smukke aprilsdag. Men 12 år er immervæk en rum tid. Der er sket en hel del på den tid når man tænker sådan tilbage.

Med på billederne var også børnenes farfar. Ham er Carl meget interesseret i for tiden. 'Jeg kan godt lide min farfar!' sagde han og ville helst kun se billeder af ham. Han er helt med på at hans farfar er død og han derfor aldrig kommer til at møde ham, men det berører ham tydeligvis alligevel. Det berører også mig at opleve det savn han giver udtryk for. Jeg er selv vokset op uden en farfar og kan godt forstå at han synes der mangler noget. Det gør der jo.

Kevin og jeg havde måske i virkeligheden haft bedst af en aften alene sammen – det er endnu kun sket en enkelt eftermiddag siden børnenes ankomst – men det er ikke lige sådan at finde pasning, så vi tog alle fire på italiensk restaurant. Det var nu heller ikke så værst endda, men ikke meget voksentid på den konto! Vi når det vel en dag ...