Børnehavestarten har været en spændende udfordring for Ingrid og
Carl. De klarer det hele i stiv arm og er bare så seje og har taget imod
det hele som den naturligste ting i verden.
Ingrid
især suger det hele til sig og er pivåben for alt det nye. Hun elsker
alt
hvad der er nyt. Stod det til hende havde hun slet ikke haft brug for
noget indkøring overhovedet. Hun er gået lige ind i børnehaven helt
uanfægtet. Hun har ikke ville sove middagslur siden hun startede og jeg
kan
ikke finde ud af om det er fordi det hele er så overvældende at hun slet
ikke kan finde ro, eller hun er konstant overtræt eller om hun
simpelthen bare er ved at være færdig med den der lur.
Carl
derimod er slet ikke færdig med at sove lur. Han sov
middagslur i dag for første gang i børnehaven mens Ingrid gik på
legepladsen efter at have hvilet i en halv
time. Hun er en sej lille en. Tænk engang hun var med til gymnastik i
eftermiddag efter en lang børnehavedag uden middagslur!! Jeg
overvejede at det måske var for voldsomt for dem med gymnastik lige
netop i dag, men vi gennemførte og det gik fint. De var godt trætte
til sidst men de kom alligevel først i seng kl 8. Til gengæld sov de
med de samme uden bøvl af nogen art!
De har kun
gået i børnehave i to dage og det er helt vildt hvad det allerede har
rykket dem. Carl har været helt og aldeles medgørlig på mange punkter. Virkelig en supermand. En guttermand.
En stor stor dreng. Intet babyagtigt har der været. Sutten er helt væk
ud over sovningen. Han er trallende i en helt særlig grad. Han hjælper
til med at rydde op. Kommer i tøjet uden problemer - ja faktisk finder
han det selv frem og er også begyndt selv at tage det på. Er begyndt at
ville have bleen af og tisse på det store toilet. Det er store sager!!!
Han har stort set ikke ville høre tale om noget i den retning før nu.
Og så stiller han spørgsmål som aldrig før. Hvor forsvinder det i
toilettet hen? Og
hvad sker der så med det? Han funderer i den grad over tingenes
sammenhæng for tiden.
Ingrid er blevet fræk (en lille
smule.) Det tog ikke længe. Dog er hun stadig mest prinsesse. Det var
virkelig stort for hende at opdage at hun havde fået den lyserøde kasse i
garderoben (den eneste). Hvor heldig kan man være?!! Og så har hun fået
øjnene op for stemmens kraft. Hun har råbt en hel del de sidste dage.
Ikke af vrede, bare sådan for at prøve stemmens begrænsninger af. Måske
er det en reaktion ovenpå det lydniveau der er i en børnehave. Sandelig
noget andet end hvad de har været vandt til.
Hun har altid været lidt af en hoppebold. Hun er fyldt til
bristepunktet af musik og det vælter ud hele tiden. Hun kan slet ikke
lade være. Enten synger hun eller også danser hun. Hun har så meget
rytme og musikalitet i sig at det må ende med noget i den retning en dag. På det sidste er det dog som om hun synger endnu mere. Og
så er det bare så sødt når hun allerede efter at have hørt nye sange i
børnehaven to gange allerede kan synge dem herhjemme. Vildt altså!
Indtil
nu har jeg været med indtil morgensamlingen var overstået og i går kom
jeg for at hente dem før middagsluren og i dag efter, men tror snart de er ved at være
klar til en helt almindelig dag. Tror
helt klart at det hjælper at de har hinanden og at Ingrid er den
klippe hun er. I går var de delt op til frokost og det gik slet ikke
for Carl, for det var lige ovenpå en oplevelse hvor han havde klemt
armen og var blevet ked. I dag spiste de ved siden af hinanden og så
var alt godt. De er en god støtte for hinanden.
Alt i alt er det gået lige så nemt som jeg havde forestillet
mig, skønt jeg var forberedt på det værste, fordi jeg har hørt hvor svær sådan børnehavestart kan være.
onsdag, april 11, 2012
Lidt løst og fast om mine børn ovenpå de første par dage i deres nye børnehave
af
Maomis
kl.
23.50
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







4 kommentarer:
Det er jo skøn læsning. Og det viser vel i virkeligheden bare, at I har et par harmoniske små trolde, der indtager verden med stil...
Uuuh, jeg suger det hele til mig. Fantastisk beskrivelse af nogle helt vildt seje børn.
Susanne - De er helt klart et par harmoniske trold der er gode til at tilpasse sig, men jeg forventer alligevel også at der muligvis kan komme en reaktion senere. Lige nu er det hele nyt og spændende og også lidt overvældende, men måske er det noget andet når det bliver rigtig hverdag. Måske ikke.
Heidi - Tak Heidi. :-) De er seje og helt vildt sjove! Altså hvis man kunne gengive alt hvad de kommer med af guldkorn. Fornemmer at den her børnehavetid bliver sjov en. Og udfordrende på et helt andet plan.
Det er rigtig dejligt at høre om! Det lyder virkelig til at være et par skønne børn, som tager verden med charme og gåpåmod :)
Jeg glæder mig til at det er vores tur til børnehavelivet, der er ikke længe til. Jeg tænker også at det er en stor gave at de har hinanden i de opstarter. Vi havde den nemmeste indkøring i vuggestuen, husker jeg. Nu er de langt mere beviste om verden og nye ting, så jeg er spændt på hvordan de tager børnehavestarten. Tror det kommer til at gå fantastisk, de glæder sig i hvertfald meget og spørger hver morgen om de snart skal i børnehave :)
Send en kommentar