torsdag, marts 29, 2012

Sidste dag som vuggestuebørn

Den fylder en hel del for mig den der sidste dag i morgen og har gjort det længe. Jeg har det virkelig svært med afskeder og afslutninger. Har nok altid haft det sådan, men efter at have måtte sige farvel til min første datter påvirker den slags mig en hel del. Jeg forsøger at fortælle mig selv at afskeden blot er begyndelsen på noget nyt, men jeg er alligevel ikke god til det.

Det ligger mig meget på sinde at det bliver en god dag og lige netop det aspekt fylder meget for mig. Det er virkelig vigtigt at komme derfra på den bedst tænkelige måde. Afskeden har indvirkning på modtagelsen det nye sted føler jeg, så det skal helst være godt. Jeg har forberedt børnene i et godt stykke tid allerede og mig selv mentalt lidt længere.

I dag er der blevet forberedt afskedshilsner og bagt muffins. Jeg tager tidligt fri i morgen og kommer med frugt og muffins til børnenes eftermiddagssnack. Tænkte at det ville være en god måde for os at komme ud af døren på. Så ville der være tid til at få sagt ordentligt farvel til alle og til stedet.

Ingen kommentarer: