Oplevelsen i går affødte en snak med pågældende pædagog i dag - hende som jeg normalt har en rigtig god kommunikation med. Og det havde jeg også i dag. Efter aftale tog vi snakken i eftermiddag. Jeg hentede tidligt og hun tog sig tiden. Det var en rigtig god og konstruktiv snak. Vi har tidligere haft emnet Carl oppe at vende og denne oplevelsen havde igen affødt en hel del tanker hos mig i forhold til generel takling af ham og den fik vi også vendt.
Carl kan om nogen koste rundt med mig. Han ved lige hvor han skal trykke og jeg tror at det måske bunder i min stress fra da han var helt spæd. Da han var lille græd han rigtig meget. Han krævede mig og drev mig mange gange helt ud til kanten. Jeg var til sidst så gennembanke træt og brugt og tæt på sindsyge, at det der virkede fik lov at blive reglen. Alle kneb galt, bare jeg kunne få lov at få lidt søvn. Jeg kan mærke at den stress stadig dukker op i mig når han går i gang med sin kommendering, krav og gråd. Netop fordi jeg ved hvordan han prøver af, burde jeg være bedre til at sætte klare regler og ikke lade ham drive rundt med mig som han imellem får lov til.
Men det er også en hårfin balance at finde det rigtige niveau for regelfastheden. Lige i det her tilfælde med flyverdragten havde jeg helt givet valgt jakken og et par fleecebukser og hun gav mig ret - man kender jo selv til den ubehag noget tøj man ikke vil have på kan give - men som hun også så rigtigt sagde, så havde konflikten måske blot ligget et andet sted. Han fik lov at mærke efter og hans stædighed holdt ham fast i raseriet indtil han besluttede at han ikke ville være vred længere. Synes egentlig at de taklede det ok, da jeg fik spurgt lidt ind til detaljerne.
Det er ikke fordi at sådan en reaktion kommer helt bag på mig. Tro mig vi har haft sammenbrud af den kaliber herhjemme, så jeg ved skam godt hvad det handler om, jeg har bare aldrig oplevet at det har taget ham 1½ time at komme igennem.
Om det har været min anderledes og meget mere håndfaste og tydelige takling af konflikterne i dag eller, om oplevelsen i går faktisk har rykket noget for ham, ved jeg ikke, men jeg har oplevet ham anderledes i dag. Nogen dage er bare bedre end andre, det er jeg med på. Sygdom, manglende søvn med videre, kan have en stor effekt på humøret og samarbejdsvilligheden, men på trods, synes aligevel at kunne mærke n forskel. Han har været endnu gladere end ellers. Aftensmad, bad, hårklipning, negleklipning, nattøjsvalg, tandbørstning og ikke mindst putning gik som en leg. Ingen krav eller sammenbrud. Jeg var næsten helt chokeret - på den gode måde. Måske har oplevelsen rykket noget for Carl, men den har sandelig også rykket noget for mig.
torsdag, februar 16, 2012
Opfølgning
af
Maomis
kl.
22.25
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar