Ingrid er Gemyse i disse dage - og kræver at blive tiltalt som sådan. Carl er Skipper, men går ikke så højt op i hvad man kalder ham. Lige så ofte er han nemlig cirkusdirektør og badutspringer. I dag blev vi for eksempel endnu en gang bænket med billetter og ordre om at klappe hver gang han lavede et badutspring. Han gør det godt. På ærbødigste vis blev der efter hver applaus responderet med et 'mange tak!'
Jeg vil starte 2012 på ærbødigste vis med et 'mange tak!' Tak til min skønne Gemyse, min dejlige cirkusdirektør, min ballerina-prinsesse, min klovn, min mariehøne og mine dejlige unger som beriger mit liv. Jeg imponeres dagligt! Må 2012 bringe lige så meget spas, sjov, finurlige og vidunderlige indslag og betragtninger, iagttagelser og berigelser.
... Apropos børnenes heltedyrkelser for tiden, er de begge udstyret med hver en tatovering af Skipper og Gemyse, som jeg måtte passe rigtig meget på da de skulle vaskes her til aften. Hvad er større bevis?! Jeg må huske at tage et billede i morgen. Her kommer lige et af hele banden ...
søndag, januar 01, 2012
Mange tak
af
Maomis
kl.
23.30
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)








4 kommentarer:
Dejligt billede af jer og Carl har fat i noget... så, mange tak for året der er gået, året der kommer, for Elisabeth, for dit rolige væsen der giver mug noget at stræbe efter, dine ord og kommentarer. Mange tak.
Velbekomme og selv mange tak Frederikke for de store ord - jeg bliver jo næsten helt rørt. :-)
Mug mener altså MIG
Begge dele kunne som sådan give mening! ;-)
Send en kommentar