Det er selvfølgelig nok bare et tilfælde, men nogen gange kunne man foranledes til at tro noget andet.
Da Ingrid og Carl var to små tvillingebabyer og stadig lå i min maven, blev de i den lægelige verden, kaldt for tvilling A og tvilling B. Carl var A og Ingrid B. Der blev selvfølgelig ikke refereret til A og B mennesker i gængs forstand, men det skulle man næsten tro, for de er i den grad A og B i gængs forstand. Den morgenfriske tvilling A og den aftenfriske tvilling B. Carl er et energibundt om morgenen. Fuldstændig i sit es. Ingrid sover længe og er en stille langsom vågner. Til gengæld er hun i hopla når vi når hen under aften og har sjældent travlt med at komme i seng.
I dag var Carl træt allerede da vi kom hjem og bad selv om at komme i seng efter aftensmaden. Sov som en sten kl. 7. Ingrid, til gengæld, trallede og dansede rundt indtil hun kom i seng en time efter. Vi har altid forsøgt at give dem samme sengetider, fordi det har været det nemmeste, men det er tydeligvis ikke altid rigtigt for dem. Tænker at det bliver nemmere med de forskudte sengetider jo ældre de bliver.
onsdag, december 14, 2011
14 · Anton og Bertha
af
Maomis
kl.
08.48
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)








2 kommentarer:
Jeg synes, at det er skønt, at de små har så forskellige personligheder og i den grad er deres egen - hver især.
Det er skønt at følge dem.
De er så forskellige og det er virkelig skønt og spændende på samme tid at opleve.
Send en kommentar