mandag, februar 14, 2011

Mine kærlighedsbørn





Første gang jeg skulle føde, fik jeg lov at gå til fødslen gik i gang af sig selv, to uger over termin. De to sidste dage var med et barn i maven som stort set ikke gav lyd fra sig. Anden gang jeg skulle føde var der ingen der stillede spørgsmålstegn ved et planlagt kejsersnit to uger før termin.

Havde det her været virkelighed for fem år siden, er jeg overbevist om at Ingrid og Carl havde haft en levende storesøster i dag.

Jeg håber af hele mit hjerte at tidligere igangsættelse bliver taget alvorligt og implementeret på alle fødeafsnit landet over, for jeg kender desværre til en del andre tilfælde hvor det er gået galt på grund af 'langtidsgraviditet'.

10 kommentarer:

Frederikke sagde ...

Du har ret og det værste er, at det reelt ikke er nogen grund til at lade kvinderne gå over tid. Studier viser sig til med at afrikanske kvinders graviditet i gennemsnit varer 39 uger mod vores 40 uger. Jeg ved ikke hvorfor den forskel er der.

Jeg var 3 uger over tid med Cirkeline - det havde ikke ændret noget, at jeg blev sat i gang før - men mit fostervand var grønt og der var så mange ting, der kunne have kompliceret forløbet (når man ikke i regner hendes hjertefejl).

Marina sagde ...

Å jeg forstår dig.

Og selv kan jeg pippe en lille smule med, selvom jeg i dag har levende børn. Jeg gik langt over fjorden dage over med begge mine de ældste og de kom til verden efter akutte kejsersnit udsultede og knap i stand til at trække vejret selv. Med min søn er der måske tale om en lille hjerneskade og begge børn var meget tæt på ikke at overleve. Af samme grund fik jeg kejsersnit med min yngste fjorden dage inden termin.

Store kram til dig og dine skønne børn. Jeg kikker ind tit men får ikke kommenteret så ofte.

Rikke sagde ...

Det er jo ikke sådan helt sort og hvidt. Faktisk er der også risisi ved at sætte fødslen igang - både for mor og barn. Barnet kan lide iltmangel under for hyppige (kunstige) veer og deraf ende med en hjerneskade. Moren kan ende med en bristet livmoder... Så det bør efter min overbevisning stadig komme an på en meget individuel vurdering.

Jeg selv blev sat igang med mit første barn, som blev født 17 dage over tid. Det var en hæslig oplevelse med s-drop en deraf betinget vestorm hvor hjertelyden faldt. Med andet barn udsatte jeg selv igangsættelsen 4 dage og nåede at føde naturligt imellemtiden. Inden da havde jeg sat mig selv på kur med kæmpenatlysolie som i USA er kendt for en meget mild og langsom metode at modne livmoderhalsen.

De to fødsler var meget forskellige og jeg selv ville langt foretrække at føde ustimmuleret skulle det være en anden gang - forudsat at der ikke var nogen indikationer imod det.

Maomis sagde ...

Frederikke – Det med de afrikanske 39 uger synes jeg lyder som et interessant studie og undrer mig over hvad det er der gør den forskel.

Marina – Ked af at høre at du måtte igennem sådan en omgang to gange. Glad for at høre at alle 3 har det godt, trods en hård start.

Marina og Frederikke – Det kan undrer mig at man lader gravide gå så langt som i jeres tilfælde. Jeg troede egentlig at to uger var grænsen i dag??

Rikke – Det kan jeg sagtens sætte mig ind og jeg er som udgangspunkt også stor tilhænger af at lade naturen gå sin gang. Min anke i den her sag er at der ofte ikke bliver afsat ressourcer til at vurderer individuelt. I mit tilfælde følte jeg mig totalt affejet af en læge, som ved en simpel scanning måske kunne have opdaget at der var noget galt da barnet ikke bevægede sig. Jeg fik blot at vide at jeg kunne komme igen et par dage efter og så ville de se på en eventuel igangsætning. Ud over at hjertet slog, blev ikke stillet spørgsmålstegn ved hvordan barnet i maven havde det.

Jeg kender til flere andre tilfælde, ud over dem der allerede ridset op herover, som taler for at der ikke altid bliver vurderet individuelt, men oftere kigget på graviditeter som en masse hvor der i hovedparten af tilfældende kommer sunde og raske børn ud af det.

Når og hvis denne procedure bliver indført med igangsættelse af graviditeter en uge over termin, er mit indtryk at der vil blive kigget på hvert enkelt tilfælde og at man som udgangspunkt må formode at der selvfølgelig ikke er nogen der bliver sat i gang imod deres vilje.

Det jeg i sidste ende håber dette nye tiltag vil være med til er at åbne op for, er en større fokus på børnene i maven. Selvom moren ud ad til har det godt og barnets hjerte slår, er det jo ikke altid et tegn på at alt er som det skal være.

Tusind tak for alle jeres kommentarer!

Anonym sagde ...

Jeg gik hele 20 dage over den fastsatte termin med min søn, 42+6.
I Esbjerg er der ikke noget med max 2 uger, hvos babyen ellers har det godt.

Rikke sagde ...

Vi kan kun være enige om at det ville være godt med en individuel vurdering, og at gravide og deres intuition for sjældent bliver taget alvorligt.

Selvfølgeligt bliver ingen kvinder igangsat mod deres vilje, men hvis kotumen siger 1 uge over tid - hvor mange førstegangsfødende tror du så der siger nej tak til det - efter moden overvejelse og grundig afklaring af konsekvenserne (for/imod) og i samråd med en læge?

Jeg kunne bare frygte at man for at fjerne et problem skaber et nyt ved over en kam igangsætte tidligere. Jeg så langt hellere at man tilså de gravide oftere sidst i graviditeten.

Rikke sagde ...

Vi kan kun være enige om at det ville være godt med en individuel vurdering, og at gravide og deres intuition for sjældent bliver taget alvorligt.

Selvfølgeligt bliver ingen kvinder igangsat mod deres vilje, men hvis kotumen siger 1 uge over tid - hvor mange førstegangsfødende tror du så der siger nej tak til det - efter moden overvejelse og grundig afklaring af konsekvenserne (for/imod) og i samråd med en læge?

Jeg kunne bare frygte at man for at fjerne et problem skaber et nyt ved over en kam igangsætte tidligere. Jeg så langt hellere at man tilså de gravide oftere sidst i graviditeten.

Kirkesjov sagde ...

Kære Sofie

Har du noget på vej til mig? :-)

Kh. Mette

Anonym sagde ...

Min datter kom også til verden ved akut kejsersnit. Hun havde mistet alt sit blod og overlevede med nød og næppe. Få dage forinden så moderkagen fin ud, men det kan ændre sig så sindsygt hurtigt, og som lægerne sagde efterfølgende: en moderkage er kun skabt til at fungere i maks. 40 uger - den satte nemlig ud... Nu bor jeg (heldigvis) i Schweiz, hvor naturen ikke får lov at gå sin unødvendige gang. Og jeg var andengangsfødende. Som førstegangsfødende havde jeg uden tvivl ikke selv reageret. For mig at se er en igangsættelse ALTID at foretrække, da der jo så bliver holdt grundigt øje med barnet undervejs.

Hilsen Line

Unknown sagde ...

Puha sikke en oplevelse... Jeg er overrasket over at så mange er gået så lang tid over..det troede jegikke at man måtte....hm... Det danske syghus system hm... Med min nr to... Gik jeg i over 48timer efter vandet gik... Det var personale mangel på Roskilde sygehus .. Så derfor satte de mig ikke i gang... Åh hvor jeg tænkte...bare hun har det godt..... Skønt at du har fået to skønne unger... Efter følgende af din første prinsesse...