
Så startede det. Institutionslivet. Fra nu af kan vi se frem til rigtig mange år med børn i institution. Det er altså et stort skridt at tage. Jeg tror måske det var derfor det føltes så helt vildt skelsættende at drage af sted med vandkæmmet hår og madpakke i tasken i morges. Det føltes virkelig som første skoledag. Også selvom det kun var Ingrid og Carls der skulle starte.
Vi blev budt velkommen allerede inden vi trådte ind døren og indenfor fortsatte det bare. Hvor det dog føltes rart at være ventet på den måde. Det skal nok blive godt. Mavefornemmelsen er indtil videre rigtig god. Ingrid og Carl så også ud til at føle sig rigtig godt tilpas. De lignede med det samme nogen der allerede var flyttet ind.
Vel hjemme igen og efter to lange lure, nåede vi lige at få lidt glæde af den sene eftermiddagssol på terrassen.
Jeg håber virkelig at det her bliver godt for dem. Det er svært at tolke noget ud fra en enkelt dag, men jeg fornemmer at de begge to i den grad trænger til nye og andre udfordringer.
I morgen er endnu en dag og jeg glæder mig, for Ingrid og Carl er bare rigtig sjove at være i vuggestue sammen med. Det er sgu nogen gode børn jeg har!
onsdag, maj 05, 2010
Velkommen
af
Maomis
kl.
21.17
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







6 kommentarer:
Sikke en modtagelse. Starten er så vigtig - ikke mindst for mor og far...
Jeg græd, da jeg første gang gik fra Sara i børnehaven. Mit lille pus. Og hun var endda fyldt 3 år. Indtil da havde hun levet trygt og godt hos verdens bedste dagplejemor.
Rigtig god vuggestuetilværelse til Ingrid og Carl. Jeg håber at det bliver godt for jer alle 4.
Kram herfra
Jaaaa, smadder godt at høre!
Mon ikke dine gode fornemmelser holder helt stik.
SÅ skønt at høre :-)
Sikke en sød måde at blive budt velkommen på, dejligt at personalet også tænker, at det er stort for mor og far ;-)
En god mave fornemmelse er ikke at kimse af ;-)
har du læst svar 6 om sækkestole?
hilsen bedste.
Bedste – Ja, det gjorde jeg. Tak for det. Det var sødt af dig at trylle så meget info frem til mig. Sækkestolene ligger stadig i skurret fordi jeg synes de lugter for meget. Tænker om jeg skulle forsøge mig med Lines forslag og give dem et brusebad. Det er vel værd at forsøge, for lige nu ligger de jo bare til ingen verdens nytte.
Send en kommentar