Så havde man lige en anelse overskud til at få opdateret lidt på bloggen – fordi Carl kun havde været vågen 3 gange om natten og jeg samtidig var gået i seng klokken 8 – og så vælger de begge to at sove turnus-sovning hele næste dag. Når den ene vågner er den anden på vej til at skulle sove. Er der noget mere irriterende når man nu bare gerne vil have en lille smule Sofie-tid? De er skønne at have på enmandshånd, men SÅ meget nemmere når de er sammen. Det er så tydeligt at den anden mangler når de er alene. Det er heltdigvis ikke så tit det sker, men lige de sidste par dage er Carl stået op alt for tidligt og når Ingrid så gerne vil sove lidt længere om morgenen, ja så går der fuldstændig kuk i synkroniteten. Det er helt vildt hvilket overskud man kan mobilisere ud ad til når man skal, samtidig med at mine celler skriger af træthed og truer med lockout hvis de ikke snart får lov at sove.
Jeg føler jeg har en masse at berette. Der er sket så meget på det seneste – jeg har mange halvfærdige og upubliserede blog-indlæg liggende – men jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde eller slutte. Der skal nok komme et opdatererings-indlæg, men det må blive en anden dag, for nu skal jeg i seng!
Indtil da er her lidt billeder af mine lærke unger som i den grad har opdaget fordelene ved samarbejde ...


Og så lige lidt flere ...





Jeg kunne blive ved havde jeg bare tiden til det.
tirsdag, marts 09, 2010
Asynkrone børn og trætte celler
af
Maomis
kl.
20.38
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







9 kommentarer:
Pyyyh, jeg føler med dig. Ved jo præcist hvordan det er når synkroniseringen ikke kører og man aldrig har bare 10 minutter alene. Uanset at vi jo elsker vores børn over alt på jorden, så er det bare nødvendigt med lidt tid til at lade op og have to børn der sover samtidig. Jeg håber det snart vender igen.
Hvor er de altså blevet store og ja, de er virkelig nogle smukke lækre børn :)
Hej Sofie.
Jeg ville stå op på samme tid hver morgen, og lade dem få en 1/2 times morgen/formiddags lur, så op og være fysisk aktive, der efter middagslur SAMME tid :-))
Kender det... har et barn hele tiden, tror fandeme han er på speed.
Nå men lækre billeder af dine lækre unger... de ligner dig :)
Åhh nogle skønlinger. Ham Carl ser dejlig fræk ud ;-)
Hvor er der sket meget siden jeg har set dem sidst. Tydeligt at se, at de kan alt muligt selv nu - drille katten, sidde i kasser og den slags ;-) Keep it up, McTwins!!(og sov nu godt om natten...)
Nøøøøøj - hvor er de lækre ;-) selvom de sover på forskellige tidspunkter, som vi jo ikke nyder "dårligt" af, på billederne ;-))
Pyhhh - kan godt forstå de dage trækker tænder da! Men hvor er de SKØNNE!! Og sikke som din datter dog ligner dig :)
Kære Sofie, Jeg må tilslutte mig det er så vildt som Ingrid ligner dig :-).. og Maomis står for tur ligesom hundene herhjemme!!. Jeg håber det kommer til at virke med synkroniseringen igen... nu vil jeg ind og have en lur :-)
Kh. Rikke
Åh, sikke nogle skønne billeder!!! Men det er sørme hårdt, at du ikke kan få ro til at sove.
Send en kommentar