Jubeloptimist – næsten uden søvn i øjnene

De der dræn var helt bestemt en god investering. Ingen tvivl om det. Der er klart en effekt at spore hos Carl – både om dagen og om natten. Om dagen er han gladere (troede ikke det var muligt ...), han er begyndt at snakke med fornyet styrke (det er så sødt) og de hysteriske sammenbrud er stort set væk (virkelig rart). Han sover bedre om natten, men vågner stadig næsten lige så mange gange som før og hver gang rejser han sig op i sengen, så slyngevuggen har vi måtte lægge væk igen. Det er simpelthen for farligt at have ham liggende i den, selvom den hænger over hans seng. Nogen gange er det tydeligvis i søvne han rejser sig, for lige så snart jeg lægger ham ned igen, sover han videre – og det er i sig selv en tydelig fremgang fra før, hvor alle opvågninger inkluderede massive grådanfald. Så på den konto er der tydelig fremgang at spore.

Men altså, nattesøvn har jeg ikke fået ret meget mere af. Endnu! Jeg er dog jubeloptimist og tror på at det er lige om hjørnet. Den arme dreng har jo ikke været vant til at sove en hel nat igennem, så det er noget der lige skal læres. Og når Ingrid så forhåbentlig også snart får det der natlige kravletræning overstået, så er det ved at ligne noget. Det må da for pokker snart være lige om lidt. De sover nemlig begge to rigtig godt om dagen. Uden særlig meget brok lægger jeg dem i voksiposerne og ud i barnevognen, hvor de så falder i søvn selv og snildt kan sove en lur på 2 til 3 timer.

Så når det går så godt om dagen tænker jeg at de for pokker da også snart burde kunne sove en hel nat. Så nu er vi gået i skarp træning og håber på snarlige resultater. Selvom sidste nat selvfølgelig kunne være en undtagelse, synes jeg faktisk allerede at kunne fornemme en effekt. Carl sov nemlig det meste af natten og det trods massiv snot og en hoste som en anden havnearbejder. Så jeg tror stadig på det.





Det er ikke meget frokost man kan få lokket i sådan et par snottede unger. Til gengæld fik jeg så lige dem i kassen.