Jeg er lettet og glad, men også helt vildt træt. Det var sgu en hård omgang at være mor til. Nøj hvor jeg græd! Og nøj hvor Carl græd da han vågnede fra bedøvelsen, hele vejen hjem og så lige lidt til. Han havde ellers været verdens gladeste dreng og charmeret alt og alle på sin vej, intet anende om hvad der skulle til at ske. Heldigvis var det hurtigt overstået. Carl fik en isbjørn der hedder Theo, men skulle have haft en guldmedalje!
Mormor og Morfar var på besøg, så da han endelig var blevet sig selv igen, efter at have fået noget at spise og en panodil, var han klar til verden igen og der blev hygget igennem – både sammen med Mormor og med at hjælpe Far og Morfar med at skifte vandhanen i køkkenet. Der er intet der går den drengs næse forbi. Carl er med hvor der sker.
Det er endnu for tidligt at konkludere noget om om operationen har haft nogen effekt, men nu har han da sovet i næsten 2 timer og kun EN gang har jeg måtte give ham sutten. Tilmed sover han i sin egen seng. Tænkte at jeg ville give det forsøg. Slyngevuggen hænger lige ovenover, så den kan blive taget i brug hvis det ikke går. Bliver spændende at se hvor langt vi kan strække den.
fredag, januar 29, 2010
Så er det overstået
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Nøj det er et fedt og enormt sødt billede af Carl i skabet:)
Jeg kan godt forstå at det har været en hård omgang i dag! Håber det bedste
Krydser fingre for at det var det der skulle til. Håber I får en god nats søvn.
Mange hilsner
Lisbet som har læst med ind i mellem i et par år efterhånden :-)
PS de unger er bare ikke til at stå for - og så er de i den grad fotogene
Bare det hjælper ham den lille skønne... for hvor er han lækker (søster også)... men kan vist godt sætte mig ind i, at det ikke har været nemt, lige efter indgrebet...
Godt at høre.
Husk der godt kan gå et stykke tid, inden de faktisk "opdager" at de ikke behøver vågne mere...
Skønne billeder af Carl på opdagelse :-)
KH
Susanne
Aj altså Sofie, det var godt at høre. Det er absolut ikke sjovt med de operationer - og jeg sad og krammede Sigurds Theo de 50 minutter han var inde til operation. Lad os krydse fingre for at det var den ene gang det var nødvendigt. Ikke flere operationer til os - nu har vi lissom prøvet dét.
Dejligt at høre at det er vel overstået :)
Da Amalie skulle i narkose i sommers - med den brækkede arm - hylede jeg også da hun faldt i søvn - holdt de i mig til hun sov for hun skulle ikke falde i søvn med en grædende mor... Og hele vejen tilbage til stuen... Men her i starten af januar da hun skulle for igen - var det ikke helt så slemt - kun lidt. Men fuck tankerne om at nogle ikke vågner op igen efter en narkose - argh - den var ikke sjov :/
Og hvor er han da bare for dejlig ham Carl - godt nysgerrig. Han skal nok blive en god håndværker :)
Kan gogt forstå det gjorde ondt i dit moderhjerte, lad os håbe det hjælper jer alle og dejligt han er helt frisk igen og på farten :-) dejligt billeder og god week-end.
Kærligst Rikke
Du er sej Sofie og nu har du klaret det med! - Og lille Carl har åbenbart arvet det efter sin mor, siden han så kort tid efter hygger og er sig selv igen. Jeg håber det viser sig, at det har været tårerne værd.
Åh, den lille stakkel, kan godt forstå du havde det skidt. Håber virkelig det hjælper ham.
Theo er en fantastisk ven, han og hans søster Thea er flyttet ind i tremmesengen her hos os ;-)
Vil bare sige, at jeg også er helt fuldstændig VILD med det billede. Hvis du skal vælge ét billede fra januar til Carls album eller noget, så er det det her! Det indeholder så meget fortælling...
Åh Sofie, hvor er det godt, at Carl har fået dræn i ørerne, hvis det var det, han havde brug for! Det fik min Frederik, og han blev så god som ny. Ellers risikerer man, at deres taleudvikling forsinkes, og de skal have talepædagog.
Og billedet der er lige til en guldmedalje :-)
Send en kommentar