9 måneder i dag og nu med gynge! Stor succes. Rudolf var stort set ikke til at drive ud af den igen da først han var kommet op.
Ja, han var nærmest helt salig som han sad der og bare nød at svinge frem og tilbage. Ingrid hvinede af fryd da det endelig blev hendes tur. Hun er så sjov for tiden.
Vores hjem er efterhånden ved at blive omdannet til lidt af en legeplads. Jeg synes kun det er sjovt. Det har jeg drømt om i mange år. Kan næsten ikke vente til de gider at bygge huler med mig nede under spisebordet.
søndag, januar 17, 2010
Gyng gang gyng gang
af
Maomis
kl.
19.33
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







6 kommentarer:
Åh, hvor er de skønne :-) Den gynge skal de nok få meget sjov ud af.
Haha, sikke nogle skønne billeder, Sofie :) Hvor er de dog blevet store og bevidste! Jeg kan godt forstå, du glæder dig til, at de gider bygge huler med dig under spisebordet!
Huler og gynger og andre børneingredienser... bare det lille smule redebyggeri jeg har kastet mig over herhjemme viser mig, at det bringer en stor portion glæde og fantasi i hjemmet.
Så jeg kan godt forstå at du nyder det og glæder dig til endnu mere legeplads!
Dine guldklumper ser så uimodståelig glade ud :)
Sådan er det jo at få børn. Det skal jo gerne foregå rimeligt meget på deres præmisser :)
9 måneder... allerede!! Vildt.
Kunne være vi skulle slå hovederne sammen en dag, hvor jeg alligevel er i Lyngby?
:)
Hej Maomis
Det er et par dejlige børn :-) Jeg stødte forbi din blog for flere år siden og kigger ind i mellem stadig forbi og nyder synet af ungerne :-)
Du har på din side længe haft link til "The secret" og skriver også, at den har inspireret dig til et mere positivt livssyn.
Jeg forsøgte også at læse den for et stykke tid siden, men gav op. Måske for hurtigt? Det kan jeg ikke udelukke. Jeg blev bare trist og også provokeret over grundtanken: "Det du sender ud, tiltrækker du."
Jeg har - lige som du - også prøvet at blive slået i knæ af livet. Jeg har ikke mistet et barn, men blev udfordret på et helt andet område.
Jeg er stor tilhænger af positiv psykologi og bliver meget inspireret af bøger om dette emne - men grundtanken i The Secret gik mig imod. I hvert fald som jeg opfattede den.
Derfor er det intessant for mig at se, at den tydeligvis har haft modtatte effekt på dig. Jeg er meget interesseret i at høre dine tanker om dette. Vil du dele dem? :-)
Alt det bedste til dig og dine.
@marie
Ja ens hjem bliver så farvestrålende med indtoget af børn. Legetøj i alle glade farver og så sætter de jo selv kolorit på tilværelsen ved deres blotte tilstedeværelse. Og sådan en gyngetur har vist aldrig været kedelig - de plejer bestemt at sætte gang i festlighederne. Skønt. Og ih hvor har man dejlig meget at se frem til igen.
Send en kommentar