Så blev det alligevel jul

... med kravlenisser og med et rigtigt juleeventyr. Det er næsten ikke til at tro det, men det er sandt og selvom den fantastiske julenat muligvis er et enkeltstående tilfælde, så er det en jeg kan leve højt på længe. De sorte rander under Carls øjne var allerede på retur her til morgen og jeg er en glad glad mor. Klokken har kun lige passeret frokost og han er allerede på sin anden lur i dag. Der er vist noget der skal indhentes.

Det er julemorgen og vi hygger. Vi åbner de sidste gaver og dem fra USA og leger lidt med alle de fantastiske nye legeting, spiser lidt og tager os en lur ind imellem. I dag er en rigtig hyggedag og det hele foregår i vores eget tempo. Vi er sammen og skal ingenting andet end det. Åh, det er nydning på højt plan!

Juleaften blev den første hjemme hos os selv og den første som familie med levende børn. Det blev ikke helt som jeg havde forestillet mig, vi fik hverken danset om juletræ eller sunget julesange, men til gengæld var Ingrid og Carls mormor og morfar med til at gøre juleaften julehyggelig på den helt rigtige måde. Det kunne ikke have været meget bedre.

Jeg nåede tilmed et kort besøg hos Elisabeth. Det var koldt og ensomt, men godt. At få et lille øjeblik alene sammen med min lille store pige, helt alene med alt for mange tårer i blæsten, var lige præcis det jeg havde brug for. Hun fik kys og kærlige ord imens jeg tændte lys og nussede hende under fødderne. Skønt jeg var helt alene i kulden, så var hun mere nærværende end hun har været længe. Hun var der. Lige der hvor jeg havde brug for hende var hun og trøstede sin mor på en måde som kun hun kan.


Og nu hvor det er blevet jul, kan jeg endelig afsløre hvad vi lavede på vores hemmelig mission tidligere på måneden ...





Først den ene, så den anden, så dem begge og til sidst os alle. Vi havde en rigtig sjov dag og fik mange gode i kassen. Det bedste, synes jeg, er et hvor Elisabeth også fik lov at være med.

Rigtig glædelig jul allesammen!