Julenats juleeveentyr

Fra grædende dreng til sovende dreng ... på bare en nat! Et julemirakel? Mon det virkelig kan være sandt?

Natten til i går var Carls natlige gråd værre end nogen sinde før. Han græd og græd og intet kunne vi stille op. Han havde været lidt snottet og haft lidt feber om aftenen, men ikke noget vi havde regnet for noget særligt. Han havde dog fået lidt panodil at sove på, men da først natten kom og Carl begyndte, blev han ved og blev ved med at vågne og græde, så hverken han eller nogen andre fik sovet. Til sidst var vi så desperate og bange for at der var noget meget alvorligt galt, at vi ringede til vagtlægen. Lige umiddelbart en ringe trøst, men det gav dog alligevel lidt trøst at gøre noget. Aftalen blev at vi ville møde op hos lægevagten den næste dag. Det gjorde vi så. Som de eneste! Ikke så værst at tage til lægen juleaften, så skulle vi i det mindste ikke vente.

Han blev kigget i ørerne – intet særligt at bemærke – og selvom et kig i ørerne ikke som sådan kan betegnes som behandling, så tror jeg alligevel at det kig må være det der har gjort forskellen. For det kan vel ikke være Julemanden, der er kommet med den bedst tænkelige gave overhovedet – søvn til min dreng og dermed alle os andre! Problemet, i følge lægen, havde nemlig slet intet med kravle- og ståtræning at gøre, men problemer med at udligne trykket i ørerne. Han kan ikke sove og kravler rundt i sengen og græder natten lang fordi han har ondt. Jeg tænker at det kig måske har trykket på det tryk og fået det udlignet. Hvad kan ellers forklare at Carl har sovet hele natten, som i HELE natten, fra klokken halv otte til halv seks!!! ENESTE opvågning var en sut klokken 10. Vi var målløse og jeg måtte lige græde en lille smule i morges, da han glad vågnede op og snakkede henne fra sin seng.

Ørerlægen bliver kontaktet mandag og hvis det er det der er galt, kan der blive tale om dræn. Indtil da hedder det panodil og næsedråber.

Se det var et rigtigt juleeventyr. Håber så inderligt at det varer ved og at det er det der er galt, så vi ENDELIG endelig kan hjælpe vores lille dreng. Det har været så forbandet hårdt at se ham lide uden at kunne gøre det rigtige for ham. Det har givet os søvnløse nætter og resten af tiden har den gode stemning været svær at finde.

At begge børn og deres mor er juleforkølelede er en bagatel. Det skal jeg nok klare. Jeg kan klare hele verden på en nats søvn!!!