Det går fremad. Småt og godt. Hvert et smil tæller og dem er der blevet en hel del flere af. Det varmer helt langt ind sjælen. Og en dag som denne, hvor der stadig har været mange perioder med skrigende dreng, så har de været færre og stort set kun optrådt i forbindelse med en levering af de store. Maven synes nemlig stadig at værre en af hovedsynderne.
Men altså – det er jo nærmest overvældende. Tænk at det også kan værre sådan at have børn. Jeg har ligefrem haft overskud til at lave sjov og synge for dem. Håber så inderligt at det kun går den gode vej nu. Det andet er sgu for hårdt.
fredag, juni 19, 2009
Bevismateriale
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Nåååå - hvor er det dejlige billeder...
Kan godt forstå, du synes det er hårdt med skrigende børn, hvem ville ikke være ved, at gå ud af sit gode skind ;-))
Hvis de narrestreger, han har i blikket, skal leves ud, så får I travlt....
Dejlige unger.
Hvor er de skønne og ser nu begge lidt frække ud. De øjne...
Håber det går fremad med maven. Knus Dorthe
Carl altså - STOP!!! (aj det mener jeg jo slet ikke) Ellers sørger jeg for, at du allerede nu bliver reserveret som svigersøn. Ellers er der hurtig en anden der falder for det der blik.
Og Ingrid krukker lidt. Sådan skal piger gøre.
Jpes, de er godt nok i vinkel de to.
Åh, det smil - han bliver sådan en, der kan sno pigerne om sin lillefinger :-)
Jeg håber, det hurtigt går fremad med ham, når han får Mettes kranio-sakral terapi. Rigtig god søndag, Sofie!
Hvor er det dog dejligt, at det letter for jer. At få sådan nogle smil må bare være det bedste!
Ååårrrhhh.... Hvor er de skønne de to. Ja, det kan da kun lette og give overskud med sådan nogle fantastiske små bisse smil.
Beklager folkens, han er allerede taget. Han skal nemlig giftes med mig! ;-)
Hvor er de bare dejlige. Dem kan du være stolte af - og hvor er det godt at høre, at der er lidt mere overskud.
uhm hvor er de altså lækre, Ingrid og Carl! Arj, nogle skønne grimasser, de kan frembringe! Lige til at spise!
Send en kommentar