torsdag, april 09, 2009

Påskeferie

Det er jo slet ikke til at få nok af alt dette skønne solrige forårsvejr! Det føles som en lang energiinsprøjtning. I dag blev der så småt taget fat på forårsrengøringen i haven og hos Elisabeth.



Det blev godt nok ikke til så meget for mit vedkommende. Jeg måtte allerede ind og ligge på sofaen efter blot at have puttet et par blomster i krukker. Jeg er ikke meget værd mere og generelt ret umobil når det kommer til at bruge min krop. Kræfterne er ved at være brugt op. De suger godt til sig de små. Det føles næsten som den træthed fra starten af graviditeten er vendt tilbage. Så jeg hviler når jeg kan komme til det. Tænker at det vil gøre mig godt i det lange løb.



Elisabeth fik påskepyntet lidt ekstra og bagefter tog vi en lille tur rundt til alle de andre på kirkegården for at få lidt inspiration til navne. Vi har godt nok et par stykker på bedding, som vi efterhånden har lagt os mere eller mindre fast på. Men derfor er det jo altid rart med lidt inspiration.



Jeg var nu ikke den eneste der tog den med ro i forårssolen. Ahh, hvor blev der nydt! Det er rigtig dejligt at have Kevin hjemme i en hel påskeferie her lige inden fødslen. Det er vist noget vi begge to trænger til.

7 kommentarer:

Susanne B sagde ...

Rigtig god påske Sofie. Håber I får nogle skønne dage lige her på falderebet til i bliver 4. Og rigtig meget heldo og lykke når det hele går løs.

Tanker og kærlige hilsener
Susanne

Madame sagde ...

Rigtig god påske Sofie!
Det er dejlige billeder, du viser! Og en lille Mao der nyder solen i trækassen :-)

Ann sagde ...

Kære Sofie.

Jeg kender dig ikke, - kun fra din hyggelige side. Dog er du ofte i mine tanker for tiden, for puuuuha, kan huske hvor mega-mega- hårdt det var hen mod slutningen af min tvillingegraviditet.....
Men vent, du har heldigvis det bedste til gode.
Mine banditter er 2,5 år og snakker i munden på hinanden og de mest skøre ting.
Jeg blev sat i gang i 38+0 og pigen vejede 3860 og drengen 3200, så derfor forstår man jo godt at man "lider" lidt i slutningen.
Jeg ønsker Jer al mulig held og lykke i fremtiden med Jeres 2 små mirakler, for alle børn er jo et mirakel!!! -Glæder mig til at læse mere fra digom Jer fremover og tak fordi jeg må...

kh. Ann

Susanne sagde ...

Jeg elsker dine billeder. Jeg tror, at jeg må ud med mit eget kamera i dag, for det tegner til at blive endnu en skøn dag på vestsjælland.

Knus

Mette sagde ...

Søde Sofie - kan godt forstå at du hviler imens der hviles kan...
Knus - og god påske!

Maomis sagde ...

Ann – Du skal være så velkommen her på siden. Sikken nogen store fine børn du har fået. Tillykke med miraklerne! :-) Jeg får helt lyst til at høre mere om dine erfaringer omkring det at få tvillinger. Jeg kender ikke så mange af den slags.

Ann sagde ...

hej igen Sofie.

Du skal være mere end velkommen til at spørge mig og alle de ting, du lyster. Jeg vil med glæde svare dig.....
Min mailadresse er: annsprivate@hotmail.com

Knus herfra