I dag går jeg ind i min 38. graviditetsuge. På Netbabys hjemmeside står der i dag:
Fra og med i dag regner man din baby som værende fuldbåren. Det er imidlertid kun en officiel definition, og din baby kan godt være lidt forud eller bagud. Det gode ved det er, at din baby har klaret den igennem de mest risikable perioder, og du har nu en perfekt chance for at få en sund og velskabt baby, selvom den skulle blive født nu.
Der er altså ikke meget plads tilbage nu, så det er helt fint med mig om de kom nu.
Det startede med lidt skyer i morges, men nu er solen brudt igennem og det ser ud til at blive endnu en smuk og varm forårsdag. Helt perfekt til en familieeftermiddag sammen med Emma og resten af familien. Lige så snart jeg har hevet rugbrødet ud af ovnen, drager vi mod vest. Jeg glæder mig til at se Emmas nye sandkasse, men allermest glæder jeg mig til at se Emma. Det er alt for længe siden jeg har set min lille yndlingniece. Hende kan man aldrig få nok af.
søndag, april 12, 2009
Familiepåskesøndag på falderebet
af
Maomis
kl.
10.41
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







13 kommentarer:
Ha' en dejlig påskedag med Emma og familien, Sofie! Jeg er fuld af beundring for den måde, du klarer det hele på - og billedet af dig er bare så dejligt!
Nøjjjj.... hvor er det vildt som de møffere fylder... er helt forundret over du alligevel kommer rundt Sofie :-) Godt gået og håber I havde en god påskefrokost. Knus Rikke
Stakkels din krop. Hvor er det bare vildt! Du er helt utrolig smuk at se på, meeeeen jeg kan godt forstå, hvis det ikke er let at bære hele tiden - eller faktisk overhovedet ikke på noget tidspunkt lige nu.
Hvis det var mig... tror jeg, at jeg ville flippe skråtlæns ud af bare utålmodighed ca. en gang i timen.
Jeg har tjekket din blog hver dag fra Toscana og blev så ked af jeres oplevelse på hospitalet.
Flere gange så jeg en lille hvid sommerfugl og hver gang tænkte jeg på Elisabeth, og at hun snart bliver storesøster. Var næsten overbevist om, at de små ville være kommet til verden inden denne uge var gået, men er nu glad på deres vegne over, at de tager sig al den tid de har brug.
God påske med familien.
Heidi
Jeg synes, at det er så kæmpe fantastisk, at du har været i stand til at bære på de små så længe uden at vise tegn på for tidlig fødsel eller andet.
Den er smuk - den møfferbule. Ingen tvivl om det. Helt fantastisk.
Jeg er selv forundret over at jeg stadig kommer rundt. Er dog helt sikker på at min krop glæder sig rigtig meget til at smide de mange ekstra kilo snart. Det bliver sikkert en mærkelig fornemmelse når først de begge er ude.
Heidi – hvor er jeg glad for at høre at Elisabeth var med dig i Toscana. Jeg har selv kigget langt efter min lille pige, men har indtil videre kun set en enkelt lille gul sommerfugl.
Det er jo den vildeste ballon. Det bliver helt mærkeligt, at vi lige om lidt ikke skal se den mere. Meeeennn byttet er nu helt i orden - faktisk temmelig meget. Og jeg er bare så helt igennem fantastisk spændt.
Håber at du har haft en rigtig dejlig dag med Emma.
For fanden Sofie, du går jo nærmest i bro... godt det er snart :)
Det er helt vildt, at din krop kan klare den smukke store mave ;-))
Dejligt for dig og jer, at det snart er overstået...
Held og lykke med det hele...
Åh du er så fin :) og om lige omlidt er der billeder af de to små her på bloggen :) :)
Du er vel nok stor og utrolig smuk, men jeg forstår så godt, at du glæder dig til de kommer ud.
Ville sådan set bare ønske held og lykke inden den store dag oprinder. Jeg håber inderligt, at det bliver den dejlig oplevelse for hele jeres familie.
Kærligst Christina (en trofast læser)
Jeg imponeres hver gang du ligger et nyt mavebillede på. Og tænker nu kan maven da ikke blive størrer... Men jo det kunne den.
Og lige om lidt er det nu og Møfferne ser dagens lys. Det er fantastisk.
Åh, hvor er I søde alle sammen! Det tror så afgjort at dette bliver det sidste mavebillede i denne omgang. Næste gang bliver det indholdet som I bliver belemret med.
Den er bare så flot, den mave! Uh, så er det lige op over, glæder mig til at se de to møffere her på siden liiiige om lidt!
Knus
Sech
Send en kommentar