Endelig endelig!

Nøj, hvor er der blevet ventet! Vi fik lov allerede i fredags, og nu er det så endelig blevet jeres tur til at møde de to møffere, alias Ingrid og Carl. Fødslen gik godt selvom den nåede at blive udsat næsten 12 timer. Ingrid vejede 2680 g og målte 52 cm. Carl vejede 3030 g og målte 49 cm.



Man skulle ikke tro det muligt, men det er som om de kun bliver skønnere og dejligere for hver dag der går. Det er fantastisk at få lov at opleve deres personligheder, de er som nat og dag, lige så langsomt udfolde lige sig for næsen af os. Carl er stadig noget af en møffer, med temperament og masser af kræfter. Ingrid er en lille yndig og blid prinsesse.

Jeg har først haft mulighed for at se alle jeres skønne hilsner i dag. Tusind tak! Jeg lover at der nok skal komme mange flere ord, og ikke mindst billeder, herfra når tiden tillader det. Det gør den ikke lige nu.

Kevins far døde i forgårs og derfor rejser han til USA i morgen og jeg bliver her på hospitalet indtil han er tilbage igen, da her er hjælp at hente når jeg har brug for den og ikke mindst fordi ingen af os rigtig er parate til en hjemtur endnu. Både Ingrid og Carl har begge tabt sig og indtil kurven er for opadgående, tager vi ingen steder.

Så det hele har været lidt overvældende og fyldt med store og lidt kaotiske følelser. Jeg tror dog at vi er ved at have fundet melodien – ind til videre i hvert fald. Der sker noget nyt hele tiden.