Der er altså noget helt vildt hyggeligt ved at vågne op med små hik i maven.
tirsdag, marts 10, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her skriver ...
Sofie, mor til Elisabeth, der kun blev 6 uger gammel, og til tvillingerne Ingrid og Carl. Bloggen her er blevet til efter Elisabeths død og har været en måde for mig at holde mig ovenvande i efterdønningerne siden den største sorg i verden.
Alle mine børn
Jeg støtter
Geninne's Art Blog
Soule Mama
Posie gets cozy
Mila's Daydreams
Mine b(l)ogmærker
Ingrid og Carl
Indlæg om mine to levende børn
Elisabeth
 |
Maomissen
Øjebliksbilleder fra Maos forunderlige verden
Blomsterbarn
 |
Emma Caroline
Indlæg om yndlingsniecen
Illustrationer
Mine små bitte underværker
Apple Carrot Muffins
Kan varmt anbefales!
Surdejsrugbrød
Verdens bedste!
REAL SIMPLE har været mit yndlingsblad lige siden jeg boede i USA. Stor inspirationskilde til det simple liv.
THE SECRET har været øjenåbnende i forhold til at lære at nå mine mål og har inspireret mig til et mere positivt livssyn.
Fotoalbum
 |
 |
 |
 |
 |
 |
© 2007-2013 All rights reserved
10 kommentarer:
Ja det må altså være vildt hyggeligt. Giver maven så også små hop når de hikker?
Jaaa... det er bare så hyggeligt!
Det er tydeligt at mærke og holder jeg hænderne lige der hvor hikkene kommer fra, er det næsten som at sidde med en lille krop i favnen. Så rørende.
Og det er noget med, at hikker de ivrigt i maven, så gør de det også når de kommer ud.
Det er drøn hyggeligt som du siger - de er jo rigtige små mennesker der gør menneske ting, selvom de ligger i deres hule derinde.
Det glæder jeg mig til. Jeg mindes ikke at have mærket hik med Elisabeth, men måske var jeg bare ikke så opmærksom på det.
Det må være en skæg oplevelse :)
Cirkeline hikkede stort set aldrig. Det gjorde Gustav til gengæld og det har faktisk holdt ved lige siden. Så får han indimellem en dag, hvor han hikker rigtig meget.
:)
Der fik du tændt for kontakten til minderne. Det husker jeg godt. Det var rigtig hyggeligt.
Uhm, hvor ser du dejlig ud med stor mave, Sofie, og hvor lyder det helt utrolig hyggeligt med hikkeriet. Jeg tror ikke jeg har bemærket karate kid's hikkeri - til gengæld mosler han til den helt store guldmedalje!
Jeg beundrer din kreativitet - og den smitter lidt. Har planlagt en tur i stofbutik i næste uge og så skal der syes sengetøj og tumeltæppe!
Knus
Sechen
Det lyder dejligt. God fornøjelse med syprojekterne.
Send en kommentar