Det endte godt

Skønt skyerne hang tungt over Svendborgsund hele dagen i går, blev det en lys og hjertevarm afsked, helt i min farmors ånd. Kirken var fyldt, blomsterne vidunderlige og smukke, ordene rammende, rørende og lige som de skulle være. Tårer blev det også til. Det kunne ikke helt undgås og skulle det heller ikke, for de er helt nødvendige når det drejer sig om et så endegyldigt farvel.



Så selvom det var en afsked der var trist, var den samtidig så fuld af liv. Alt det gode liv min farmor har levet og givet videre af i så rige mål. Sådan var det nemlig med hende. Hun var fuld af liv og havde et livsmod og glæde som der blev delt ud af – lige til det sidste. Hun var positiv og taknemmelig af sind og har aldrig ladet sig kue af døden, selv ikke sin egen. For hende var det livet der gjaldt. Det var det også i går og sådan håber jeg også det bliver fremover. Hendes livssyn er i hvert fald et jeg vil forsøge at bringe med mig. Hvis man kan tale om en god afsked – og det kan man vel – så var det sådan en det blev. Følelsesfuld og livsfuld.



Dagen i dag har bare allermest været tung. Hele min krop og min hjerne har føltes fuldstændig tappet for energi – selv møfferne har været mærkbart mere stille. Sådan en stor og endegyldig afsked er udmattende. Jeg har dog formået at bemærke at solen har skinnet og tænkt at det næsten kunne tolkes som et tegn fra min farmor – det endte godt ...