Værelse med udsigt

Det blev ikke til mange museumsbesøg, slentreture eller anden form for fysisk udfoldelse, ud over hvad det kræver at løfte en skøn kop te med tilhørende tærte til, den eftermiddag. Det var sådan set også ok, vi havde alligevel en skøn weekend i tosomhed. Vi fik besøgt vores lille pige, som fik hele træet fuld af Valentinshjerter, vi fik caféhygget og nydt nydningen på niende. Sikken en udsigt!

Helt deroppe med udsigt til Amagers skyline og DRs nye lysende blå koncertsal, fik jeg blandt andet oplevet glæden ved vægtløs hval i vand. Øj, det kunne jeg godt blive helt afhængig af. Badekaret blev fyldt med det meste af den aromaterapibadesæbe der stod og ventede på mig og så flød jeg ellers hen i ren nydning og næsten vægtløshed, imens Kevin hentede snacks og drinks. Det var lige noget jeg kunne bruge.

Jeg har siden min opdagelse overvejet om jeg skulle forsøge mig med det der hvalsvømningsnoget. Jeg har aldrig prøvet at være gravid i en svømmehal, så det er svært at forestille mig om jeg vil synes det er sjovt. Men det kan da godt være at jeg skulle give det en chance. Jeg savner virkelig at få rørt min tunge krop. Lige i øjeblikket er det nemlig ikke meget motion det bliver til. Jeg kan simpelthen ikke. Når jeg ikke en gang kan få min tunge krop op af en trappe mere uden at være ved at omkomme af åndenød, så ser det altså ikke godt ud. Min læge foreslog at jeg skulle tage en tur i svømmehallen. Måske har hun ret. Det var i hvert fald skønt at flyde rundt i det der hotelbadekar. Jeg var nær aldrig kommet op igen – ikke kun fordi det var lækkert at ligge neddykket ...



Udefra så vores værelse med udsigt vel nærmest sådan her ud. De der små prikker hen over billedet er Amagers skyline. Ja, det var ikke ligefrem New York City der stod og blinkede på en anden side af ruden, men det var en fin udsigt alligevel og mere end vi lige sådan havde regnet med, så vi kunne ikke klage.

Både middag om aftenen og brunch næste morgen, blev indtaget i restauranten. Ikke noget at skrive hjem om!! Men det var nemt og så var der udsigt. Om end en noget trist en, må jeg sige. Men den var der og jeg tror de var meget stolte af den. Jeg kunne dog nok godt have fundet på mange andre udsigter som ville være langt mere spændende end bolværk med graffiti og vand uden nogen former for liv. Sådan ser Københavns Havn desværre ud i dag og det er da trist. Det virker som om der er gået et eller andet fuldstændig galt med det der projekt Københavns Havn. Efter min overbevisning er der ikke noget havn tilbage. Intet liv er der. Jeg tror vi oplevede tre små motorbåde, to kajakker og en restaurantbåd sejle forbi i al den tid vi var der. Mand, det må være trist at have betalt en formue for en lejlighed med havneudsigt og så sker der ikke en fløjtende fis. Det er i hvert fald ikke sådan en havn jeg havde lyst til at bo ved.



Det var skønt at være ude, men vi fandt også ud af at vi er ved at være rigtig godt modne til at blive en familie med levende børn med alt hvad det indebære af dagligdag hjemme på matriklen uden havneudsigt og storbystemning. Lige nu ser min udsigt for eksempel sådan her ud og er fyldt med stille sne der daler. Hvad kan man så egentlig forlange mere?