I dag var jeg i Jysk for at hente et par rullemadrasser til tremmesengene. Det var en noget mere overvældende oplevelse end jeg sådan lige havde forestillet mig det ville blive. Pludselig stod jeg der nemlig igen. Det føltes fuldstændig som den gang og jeg skulle lige tage mig sammen for ikke bare at styrte ud af butikken. Det var næsten for overvældende.
Den gang var den 9. juni og året var 2006. Jeg gik og ventede på det her barn, som åbenbart havde tænkt sig at lade vente på sig. Så jeg var taget i Jysk efter et par småting for at bedrive tiden med noget fornuftigt. Senere samme dag havde jeg en tid på Herlev Hospital til et check og en snak om igangsættelse. Det var på turen ud til Herlev at jeg begyndte at få veer. Resten er historie.
Jeg tror ikke jeg har været i den butik siden, så hvorfor lige netop i dag? Oven i købet på den 9.! Og med en mave der til forveksling kunne ligne den jeg havde den gang. Det var en underlige følelse af gentagelse. Den gang kom lige pludselig ret tæt på syntes jeg. Hele vejen hjem var min opmærksomhed i ekstremt grad rettet mod eventuelle veer, men der kom heldigvis ikke nogen. Sikke et held!
Lige nu sidder jeg her og har pakket tasken til i morgen med strikketøj og en masse mundgodt. Min krop er træt og har længe været ganske parat til at gå i seng, men den må lige vente lidt. Det bliver nemlig ikke før dagens sidste måltid er fortæret og skyllet ned med rigelige mængder vand. Det er bare med at få så meget indenbords som muligt, inden klokken slår 22. Derefter er det nemlig slut med nogen former for indtag, inden morgendagens måske mest afskyelige graviditetsrelaterede undersøgelse af dem alle – sukkerbelastningstesten – er overstået. Føj!
Jeg husker tydeligt hvor skrækkeligt jeg synes det var, den gang jeg var gravid med Elisabeth og måtte igennem samme tur. Absolut stygt var det. Normalt er det første jeg gør når jeg står op om morgenen, at spise. Så at bede mig om at møde klokken 8 FASTENDE, for at indtage en kop ækel sukkervand med citron for derefter at sidde og vente i to stive timer på at få taget en blodprøve, er altså tæt på at være ren tortur. Jeg overlever vel. Det gjorde jeg da sidst, men det var ikke med min gode vilje!
mandag, februar 09, 2009
Jysk deja vu
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Du er modig, sådan at gå ind i den butik. Ikke ment sådan, at noget skulle gå galt, men bare det at stå der igen som du beskriver, at lade det hele komme tæt på. Det er sejt gjort af dig!
Mon ikke det er en del af hele den mentale gøren klar til to små dejlige størrelser?
Pyyh, jeg skal også igennem den der sukkerklammetest, bare først i marts... Håber det ikke er så slemt for dig i morgen
Det lyder som om du fik set nogle spøgelser i øjnene der inde i Jysk. Puha.....og den der sukkerbelastningstest er stor slem....
Jeg fik den pga. forhøjet BMI (dvs at jeg tog alt for meget på med Klemens, som ikke var tabt inden jeg blev gravid med Konrad). Det er absolut en kæmpe motivationsfaktor for mig, at jeg ved en kommende evt. grav. vil kunne undgå den ved at tabe mig. For testen er virkelig tortur.... Er dog sikker på du klarer dig igennem og kan nyde resten af din dag!
Kram Stine
Fy føj for pokker hvor jeg bare husker den ramme smag af klæbende fed sukkermasse vokse i munden på mig mens de øvrige deltager lavede bræklyde. FØJ FØJ FØJ.
Jeg tænker på dig :)
Åh stakkels dig! Nu er det heldigvis overstået, og forhåbentlig er det gået godt.
Jeg kan levende forestille mig følelsen af gentagelse ved at du var i Jysk.
Jeg overlevede! Og det var faktisk slet ikke så slemt som jeg huskede det fra første gang. Sukkerblandingen var denne gang til at drikke, da den var spædet godt op med rigtig citron. Kvalmen og svimmelheden kom jeg ikke udenom, men det gik og jeg bestod med et flot resultat. :-)
Den Jyske oplevelse var ret overvældende. Måske i særlig grad fordi min reaktion virkelig kom bag på mig.
Pyh begge dele (Jysk og sukkerstads) lyder som en stor udfordring! Nu har du klaret begge dele. Du er sej!
Jeg kan godt forstå at det var noget deja vu agtigt - det var det da også. Utroligt som nogle datoer bare printer sig fast i underbevistheden...
Hvorfor har du fået foretaget sukkerbelastningstesten - både nu og dengang? Er det oget nyt at alle skal eller? Jeg var heldigvis forskået for det med Amalie, tror jeg havde kastet op ud over alt og alle :(
Puha, det var godt at du kom igennem butikken og at det nu er overstaaet. Den sukkertest er forfaerdelig. Jeg fik mn foerste i London hvor jeg skulle drikke en kaempe flaske Glucozade, det smager ikke godt. 2. gang i USA var det naesten endnu vaerre da jeg skulle begynde at drikke det aftenen foer og saa igen om morgenen. Puha.
Bare taenk paa alt det du kan spise naar det er overstaaet:)
Send en kommentar