Når enden er god, er alting godt. De levede lykkeligt til deres dages ende. For enden af regnbuen. Fortsæt selv ... Der er mange velkendte formuleringer som beskæftiger sig med det at noget ender godt.
Bogen ‘Det ender godt’ som udkommer i dag, er endnu en i rækken hvor Johannes Møllehave øser af sine erfaringer og oplevelser i forhold til døden. Et emne som han er god til at bringe på banen og ikke mindst at viderebringe. Der er ikke mange der tør det eller gør det. Han tør og gør og jeg synes det er så vigtigt.
Døden er vigtig i forhold til livet. Efter at jeg selv har haft døden så tæt på som jeg har, har livet fået en anden betydning eller måske er det døden der har. Det kan jeg ikke helt finde ud af, men under alle omstændigheder er døden kommet tæt på på en måde, så den ikke er helt så skræmmende mere. Jeg synes at have erfaret at jo mere at man taler om døden, sorgen og håbet, jo mere den bliver en naturlig del af livet, jo mindre skræmmende bliver den dermed også og jo nemmere bliver den at leve med.
Bogen handler om døden, men jeg synes at der i titlen ‘Det ender godt’, som er helt genial, er indeholdt rigtig meget liv og håb. Jeg synes det er et vigtigt emne og det glæder mig hver gang at sådan en som Johannes Møllehave tager det op. Man kan kun håbe på at døden med tiden bliver en meget mere naturlig del af livet.
torsdag, februar 26, 2009
Ender det godt?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Det er så fint formuleret, og jeg giver dig helt ret!
Den mand er en gave til os - med sit smukke sprog og sin viden. Jeg har haft den glæde at have ham i studiet flere gange, og jeg glemmer det aldrig. Han har en udstråling af varme som ingen andre. I øvrigt har han viet mig og husbond ;o)
Jeg har meldt mig til foreningens årsmøde - endnu en gang - for at høre og møde netop Johannes Møllehave. Jeg vil se, om jeg kan nå at læse lidt i hans bog, inden jeg skal afsted.
Madame – Det må jeg nok sige. Det må have været en god oplevelse, både det ene og det andet.
Susanne – Jeg ville også rigtig gerne have været med til årsmøde i Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød, men det er så tæt på min termin og så langt væk at jeg ikke tør tage af sted. Du må give mig et godt referat. :-)
Jeg så Johannes Møllehave tale om netop døden og bogen i fjernsynet i formiddags...
Jeg tror du har helt ret i, at døden mister noget af sin mystik og man bliver mindre bange, hvis man tør beskæftige sig med den.
Kære Sofie.
Så smukt du beskriver dilemmaet død/liv. For mig er både liv og død ændret fundamentalt efter jeg mistede min far. Og da farfar desværre også er død, taler vi åbent om døden her i huset. Det er vigtigt for os, at pigerne lærer deres bedstefædre at kende, og det holder dem også en lille smule mere i "live" for os voksne.
Som Frederikke spurgte engang: "Hvordan kommer man egentlig op i himlen når der ingen trappe er ?"
Og ja, Johannes Møllehave er et skønt menneske. Jeg havde fornøjelsen af at møde både ham og hans afdøde hustru mange gange mens jeg boede i Luxembourg (han var præst i den danske kirke i Belgien/Luxembourg). Gid der var flere af hans slags i verden !
KH
Susanne
PS: Det gør mig ondt at du har mistet din farmor - jeg tænker stadig på at ringe til min mormor, selvom det snart er 9 år siden hun døde.
Send en kommentar