Jeg havde ret. De havde på forunderlig vis formået at møffe sig hele vejen 180° rundt – begge to! Så de ligger stadig på tværs med hovedet samme vej – nu bare den anden vej! Så tror da pokker at min mave føles som et stort blåt mærke. De er nogen værre nogen, er de.
Skanningen i går gik fint. Det var skønt at se de to små møffere igen. Alt så fint ud, lige bortset fra at de ikke havde taget helt så meget på som forventet. De ligger en smule under gennemsnittet, ikke meget og i følge lægen ikke noget der giver anledning til bekymring, men selvfølgelig noget der skulle holdes øje med. Pigens vægt hedder nu 1460 g og drengens 1700 g.
Det var så skønt at se dem igen, men NØJ hvor jeg snart glæder mig rigtig meget til at holde dem i mine arme. Det bliver så stort!
lørdag, februar 28, 2009
180°
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Det er da utroligt. Tænk at de begge har vendt sig så meget. De er sørme dygtige - altså, der må have været ret meget vilje bag, når de nu er så store.
Hm... store... man ville jo helst have, at de bare lå lige spot on på gennemsnittet med vægten, men selvfølgelig gælder det ikke alle mennesker.
Uh, din ventebegejstring smitter! Jeg glæder mig også SÅ meget til at se dem i dine og K's arme!!!!
Tænk sig at de allerhelst vil have hovedet den samme vej de to små. Det kan godt være at de ikke er enæggede, men det er altså alligevel noget ganske særligt at de deles om den trange plads de første ni måneder af deres eksistens...
Og jeg glæder mig helt vildt til at se billeder af dem.
Hvad med vores "flydende aftale". Når du mon at komme ud mod Storebælt, inden de melder deres ankomst???
Ja det bliver da kæmpe stort :-) Får helt glade mavebobler ved tanken
Deres navne passer jo perfekt - Møffere :)
Kan godt se for mig hvordan din mave er ét blåt mærke - Amalie møffede også mig itl plukfisk og hun én..
Jeg hepper med... Nøj hvor jeg glæder mig vold-meget til at se dem i jeres arme (og måske endda selv få lov en dag ;O)
Sofie, iforhold til bekymringerne, så kan jeg godt forstå dig. Og jeg er sikker poå det også er din måde at knytte dig ekstra til dem...
Du er og bliver en vidunderskøn sommerfugle og møffe-mor!
Og øhm... JEg kan lissom fornemme at I har ALT nu.. Hva fanden skal vi så give dem i barselsgave? Du må finde på noget (og ikke sån noget man skal være kreativ for at give, det overlader jeg til Heidimor)...
Det er SÅ spændende. Tænk at der bor 2 småmennesker inde i din mave. Bor de i hver deres hinde eller hvordan fungere sådan noget? Jeg ved godt at der er forskellige måder at bo som tvillinger i sin mors mave, men kan ikke lige huske det helt konkret.
Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer. Det var jo lige for lidt siden at jeg selv stod i den situation. Det fylder meget, men nydelsen over at være gravid fylder heldigvis også. Ellers ville det være for hårdt!
Frandsen – Ja der må helt givet ligge en masse vilje bag.
AdamogMie – Det er rigtig sødt at tænke på at de helst vil ligge samme vej og en fælles start er givetvis noget der vil præge dem, også selvom de ikke er enæggede.
Susanne – Tror desværre ikke at jeg når helt derud før efter fødslen, men til den tid, har vi helt sikkert en aftale.
Valdemarsro – :-)
Mette – Ja, det må være en Møf og en Møfine ...
Line – Tak for de søde ord. For øvrigt kan man være kreativ på mange måde. Det har jeg allerede set indtil flere eksempler på fra din hånd. :-)
Jeanette – Det er nydelse krydret med bekymringer. Det kan vist ikke være anderledes.
Hvor er det dejligt at læse om de to små!!! De indhenter snart den smule i vægt, de måtte være bagud :O)
Tænk at du kan holde dig så slank selv, det er flot ....
Madame – Det der med vægt og slankhed (alt er relativt når man er gravid) er noget kroppen helt selv sørger for. Jeg følger bare med. :-)
Send en kommentar