En glad zebra

Dagen i dag har været Emma-dag. Hun er netop startet i vuggestue – som hun har været vild med fra dag et – og netop som hun lige er startet, skulle dagplejemoderen holde ferie. Så i stedet for at sende hende i gæstedagpleje så tidligt efter sin start, blev begge hold bedsteforældre hidkaldt, så de på skift kunne passe hende hjemme.

I dag havde jeg fri og var derfor så heldig at kunne være med på sidelinien. Hun er den sjoveste lille størrelse, fuld af sjov og spas og så er hun tilmed lige begyndt at kravle, så der er pludselig fart over feltet på en helt anden måde. Hun er så skæg!

En hel formiddag fik jeg lov at være legemoster nede på gulvet med klodser, spillende legeredskaber og kasser der kunne puttes ting og flyttes ting fra. Musik er det bedste hun ved, så der blev ligeledes rokket en hel del til Kim Larsens nyindspilning af kendte børnesange.

Pludselig var det blevet leverpostegsmad-i-små-hapser-tid og bagefter sovetid – noget før normal sovetid, men hun var bare så træt det lille pus (sikkert ovenpå alle de mange bedsteforældre der hele tiden skulle lege), og sov efterfølgende i næsten 4 timer! Det er selvfølgelig lidt kedeligt at være legemoster for et sovende barn, men på den anden side, fik jeg så også mulighed for at tage mig en ordentlig skraver, for vi havde været tidligt oppe.

I dag var også dagen for mit 'Tidligt i form' gymnastik, så jeg nåede kun lige at sige farvel til en Emma, der lille nåede at vågne inden vi skulle gå. Det var svært og jeg var lige ved at lade gymnastik være gymnastik, for magen til smeltende kærlighedsgrin skal man lede længe efter.



Det gjorde helt ondt i hjertet, på en måde som jeg forestiller det må gøre i en mors hjerte når hun skal gå fra sit barn. Hun er bare det mest vidunderlige og kærlige lille væsen der findes. Jeg tror måske jeg er lidt forelsket ... og så er jeg desuden forbandet taknemmelig for at lige netop jeg har fået lov at være hendes moster.

I morgen handler det igen om børn – denne gang mine egne. Vi har første møde med en fødselslæge. Det bliver rart at møde vedkommende og dermed for første gang komme rigtig i kontakt med de mennesker, som kommer til at følge mig resten af tiden indtil mine børn kommer til at se dagens lys for første gang. Jeg glæder mig, uden helt at vide hvad jeg skal forvente mig. Under min graviditet med Elisabeth, så jeg jo ingen fødselslæger før til selve fødslen. Denne gang er noget helt andet.