torsdag, august 07, 2008

Arbejdsomhed der lønner sig

I dag ankom det lune sommervejr og med det en minibus med et par stykker af dem, som egentlig plejer at komme og fylde stedet med aktivitet. Vi er her bare til låns og nyder at få lov til det. Mest når de er taget hjem. I dag var der skruet godt op for energiniveauet.





De var ikke de eneste. Vi har været aktive med beskæresaksene og hygget os gevaldigt som de grønne gartnere. Bagefter så der sådan her ud. Jeg må have mig sådan nogen hække derhjemme jeg kan klippe i på den måde, har jeg besluttet mig for, for de er da bare hyggelige.



Og så kan man altså kan godt blive helt træt oven på så sådan en omgang virak, så vi fik os alle en lille lur i liggestolen bagefter.



Sidst på eftermiddagen tog vi en dukkert ved stranden og bagefter spændte jeg løbeskoene og tog en tur i skoven for at klare hovedet. Det er jo ren luksus det her.

Jeg nåede hjem inden de sorte skyer åbnede for sluserne, men så skal jeg også love for at der blev åbnet. Lige nu sidder jeg her i sofaen og spiser chokolade med god samvittighed, mens ilden gnistrer i kakkelovnen, regnen trommer og lynende danser hen over himlen. Roen har igen sænket sig sig efter en aktiv dag på landet. Det er da hygge i stor stil.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikke I får slappet af... det er helt beroligende at læse om, specielt nu hvor vi andre bruger vores ferie på noget opsætning af væg ;)

LOK sagde ...

Hvor lyder det bare hyggeligt - det er da sådan en ferie skal være! Fortsat god ferie!

Maomis sagde ...

Frederikke – Vi nyder det i særlig grad, for i næste uge er det vores tur til omfattende hjemmeprojekter.

LOK – Det er lige det der er.