To glade amatører var nær endt som to gale amatører grundet en smule uoverensstemmelser over forkert og uegnet mørtel. Noget der kunne være endt helt galt, endte heldigvis med fred og fordragelighed efter lidt telefonisk rådgivning fra en med en del mere erfaring. Tilmed blev det færdige resultat aldeles tilfredsstillende. 
Det er godt vi ikke begge to er lige så utålmodige som den anden, så var det nok aldrig gået. Der bliver trukket lidt i begge retninger og så når vi det nok til sidst. En dag bliver vi måske dem vores børn ringer til. Man har vel lov at håbe.
tirsdag, august 19, 2008
Mission Impossible
af
Maomis
kl.
17.12
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







7 kommentarer:
Det er slet ikke utænkligt, at vi ringer til jer :)
Godt gået :)
Det ser dæleme godt ud....
Håber at I også får tid til en enkelt kop kaffe og lidt afslapning
Tak tak. Det var slet ikke så svært. Det tog måske 10 minuter at lave det der. Det svære er at finde ud af hvordan man gør det. Det tog så tilgengæld nærmest hele dagen.
Jeg er dybt imponeret over, at I kan det dér sammen. Jeg er udstyret med en mand, som jeg absolut ikke kan lave sådan noget sammen med - vi kan ikke engang flytte et skab (eller samle en IKEA-reol) uden at blive rygende uvenner. Jeg er frygteligt stædig, og så véd jeg ikke noget værre, end når nogen "belærer" mig - det er vist mest mig, der bliver uvenner!!!
Den man elsker skændes man med...
Hilsen fra
Sine
Jeg er dybt imponeret over, at I kan det dér sammen. Jeg er udstyret med en mand, som jeg absolut ikke kan lave sådan noget sammen med - vi kan ikke engang flytte et skab (eller samle en IKEA-reol) uden at blive rygende uvenner. Jeg er frygteligt stædig, og så véd jeg ikke noget værre, end når nogen "belærer" mig - det er vist mest mig, der bliver uvenner!!!
Den man elsker skændes man med...
Hilsen fra
Sine
Nå ja - jeg kunne da også tage den én gang til... Fik jeg nævnt, at jeg udover stædig også er en anelse utålmodig?!!!!!
/Sine
Jeg er egentlig også selv lidt imponeret. Men det handler vel om at sørge for at gøre det i fællesskab. At holde hinanden orienterede. Det kunne også meget nemt ende galt her hvis vi ikke når at blive enige om tingene – hvis den ene pludselig begynder på noget uden at den anden er med på det fx. Dette krydret med en hel del tillid og tålmodighed. Så skal det nok gå. Jeg vil dog gerne indrømme at der var en større uoverensstemmelse i går. Det ER en prøvelse, men en god en hvis du spørger mig.
Send en kommentar