onsdag, august 20, 2008

Fordele ved at have et dødt barn

Ind imellem kan det være svært at se nogen som helst fordele ved at have et dødt barn, men når hele huset sviner og støver, som det gør i disse dage, så kan jeg faktisk få øje på en hel del. Vi har fx begge to armene fri og kan derfor begge tage fat. Ingen pasningsproblemer eller andre overvejelser i den retning.

9 kommentarer:

Majsen sagde ...

.....men det er så også kun meget få fordele. Men det ved du jo ku n alt for godt.

Men snart Sofie - SÅ kan du slet ikke få to arme fri til at lave sådanne ting. Og du skal nyde begge dele lige nu. Både at arme er fri, og at de skal fyldes igen.

Kram

Maomis sagde ...

Jeg ved der er meget få fordele, og jeg ville da også helst være dem foruden. Men når det nu en gang hænger sådan sammen, så handler det vel om at forsøge at se det positive i det negative.

Anonym sagde ...

Ej altså - Sofie, du slog mig lige ud af kurs. Det var slet ikke et Sofie-indlæg... Og så alligevel - jeg tror, det var et forsøg på "galgen-humor", men jeg synes bare, at du stikker rigtig meget ud under det - hvis du forstår.

Ind imellem ville det være smart at være børnefri - fx når man har super vigtige deadlines på arbejdet, og ens store dreng lægger sig syg!!!! :-)
Hilsen fra
Sine

Maomis sagde ...

Indrømmet, det var et forsøg på dødsort humor. Man skal nok være i det for at fatte det. Der er nemlig ingen fordele ved at have et dødt og så må man jo ligesom bare forsøge at opfinde nogen, for at kunne holde til det.

Anonym sagde ...

Næ nej - jeg fattede det skam godt. Synes bare slet ikke, at det ligner dig... Men jeg kender dig jo heller ikke rigtigt! :-)

Hilsen fra
Sine

Anonym sagde ...

Der er skam mange fordele ved døde børn. De roder, larmer og sviner ikke. De svarer aldrig igen. Man er fri for at bekymre sig om hvad der kan ske med dem, om de f.eks. kunne blive syge, blive kørt over, slået ned, eller endnu værre, finde på at begå selvmord...Man ved (nogenlunde) hvor de er!

Til gengæld går man glip af kærlige barnearme omkring halsen. Glæden ved at se sit barn lære at gå, sige de første ord, selv kunne spise osv. Bemærkninger som "du er den bedste mor i verden", "det er godt at have en mor", fine børnetegninger, første skoledag, stoltheden over at de klarer et eller andet, små trippende fødder i natten og et varmt barn der putter sig ind til én for at finde tryghed, smil fra ens barn, som får hjertet til at smelte, på en måde som ingen andre kan.

Man kan ikke beskytte sig selv mod sorg uden også at beskytte sig selv mod glæde.

Mange kærlige hilsner fra Sine (mor til tre levende og fire døde børn)

Maomis sagde ...

Sorg og glæde er vel som yin og yang. Der findes ikke det ene uden det andet. Man kan sagtens finde mange fordele, men dem ser jeg slet ikke som fordele. Jeg vil nemlig rigtig gerne bekymres, jeg vil rigtig gerne have rod og larm og svineri. Her trænge til noget yin i det her hus. Jeg fylder slet ikke nok selv.

Anonym sagde ...

Kære Sofie,

Nu var du der igen! ;-) Jeg er sikker på, at der kommer yin i jeres hus - snart.
Er I egentlig på venteliste nu? Og hvilket land har I valgt - udover Danmark?

Hilsen fra
Sine

Maomis sagde ...

Hvis der ikke er noget barn fra Danmark til os inden for et år, kan vi vælge at komme på venteliste til et udlands barn. I det tilfælde bliver det sandsynligvis et af de afrikanske lande.