Jeg skal ALDRIG mere sætte filt op. Aldrig nogen sinde. I hvert fald aldrig nogen sinde indtil jeg skal i gang med køkkenloftet. Den tid – den glæde. Lige nu jubler jeg over endt filtarbejde. Sikke noget besværligt skidt det er sådan noget. Men det er færdigt nu og jeg føler at jeg har vundet en guldmedalje i udholdenhed og teknisk udførelse.
Så skal der bare males og ikke mindst ryddes op og gøres rent. Jeg glæder mig gør jeg. Det bliver så smukt. Vi er selvfølgelig i gang med produkterne fra Naturmaling. De er skønne og dufter så det er en fryd. Det havde jeg aldrig forestillet mig at jeg ville sige om maling, men ikke desto mindre er det lige præcis sådan jeg har det med det her.
På mandag er ferien slut. Vi havde begge forestillet os at stuen var på plads og genmøbleret på dette tidspunkt, men ting tager tid. En god erfaring at tage med sig. Desuden er vi så heldige, at vi har meget andet plads at udfolde os på ud over stuen, så det går nok endda.
fredag, august 22, 2008
Færdig med filt!!!
af
Maomis
kl.
21.40
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







5 kommentarer:
Jep, ting tager tid.
Men I er da allerede nået et godt stykke vej :)
Det er en god mavefølelse, når ting lykkes som jeres filtarbejde. Dejligt at det er overstået (indtil køkkenloftet kalder). Naturmaling, fortæller, du - der er noget, som er gået min næse forbi, så tak fordi du fortæller om det!
Det er vi Frederikke, men slet ikke langt nok efter mit hoved. Desuden løb vi tør for grunder for en del timer siden, så nu kan vi ikke en gang komme videre før vi får indkøbt yderligere forsyninger.
Madame – Naturmaling er et helt fantastisk produkt. Kan klart anbefale det, hvis du har noget der skal males.
Hehe, Sofie, griner lidt af et af dine andre indlæg om de "gale amatører". Det er hårdt arbejde i er igang i, men snart høster i frugten af det!
Sofie - hvordan er Naturmaling at arbejde med? Og hvilken maling har I brugt?
Jeg skal snart male, og vil da prøve dem...
Hilsen fra
Sine
PS. Du kan bare svare på min mail, hvis du ikke vil spamme din blog (mere) til - jeg er jo allerede igang her!!!
sinerosenkrantz(at)hotmail(dot)com
Send en kommentar