Nu har jeg summet et par dage. 'Afhandlingen' skulle gerne ligge klar søndag. Mandag har vi nemlig aftalt at mødes med vores sagsbehandler. Håber ikke det bliver for forhastet. På den den anden side, vil vi jo også gerne snart videre.
Vores sagsbehandler var selv lidt forundret over samrådets tilbagemelding. Hun mente at vi havde været rundt om de spørgsmål ved første samtale. Skulle det have været uddybet, burde samrådet have givet besked om dette, så vi kunne have taget endnu en runde her i fase-3. Den tager vi så nu.
Et eller andet sted tænker jeg, at det er meget godt at vi har fået muligheden for at forberede os og ikke bare uforberedte er blevet stillet spørgsmålene og dermed ladet vores sagsbehandler behandle svarene. Det virker som om der forsvinder en masse vinkler og reflekteren over tingene når det er hende der formulerer vores ord.
Alligevel er jeg helt vildt eksamens nervøs over om jeg nu også kan gøre det godt nok. Det er et eller andet sted knald eller fald det her, føler jeg. Vores sidste chance for at bevise at vi er gode nok til en godkendelse.
fredag, juni 13, 2008
Eksamen i takling af sorg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Kære Sofie,
Vi er en hel del der hepper på jer!
Det skal nok gå, for det skal det!
De spørgsmål I fik tilsendt virkede så misforstået i mine øjne. Nu kender jeg jo ikke dig og Kevin andet end herfra bloggen. Men det jeg kender til jer tyder på, at ikke mindst den erfaring I har med at være forældre til Elisabeth både som levende og død, har gjort jer endnu mere åbne og tolerante og gode til at tage mod et adoptivbarn end de fleste andre. I ved om nogle hvilken gave det er at få et barn.
Det der virkelig fik mig til at undre mig over de spørgsmål I fik tilsendt var, at de skabte usikkerhed om det er muligt når man har haft et barn der døde, at rumme andre mennesker (fx et adoptiv barn) i sorg, eller andre mennesker med problemer.
Min erfaring er tværtom. De fleste jeg har mødt (og jeg er helt sikker på det inkluderer jer), der har mistet selv, og det er uanset om det er en far/ et barn/ en søster eller anden nært stående ved hvad det vil sige at have mistet, eller at opleve vanskeligheder, og derfor er de fleste mere rummelige og har lettere ved at stille de rigtige spørgsmål og give plads til den måde tabet påvirker en på. Jeg er sikker på Ivil kunne give de bedste rammerogså til et barn der har oplevet et tab.
Jeg tror spørgsmålene, er blevet stillet af mennesker, der ikke forstår hvad en sorgproces er, og ikke forstår hvordan forståelse for ens egen sorg kan skabe en indsigt i andre mennesker og rummelighed overfor de problemer de går og bakser med.
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke!
Stort kram Stine
Jeg er helt sikker på at I har alt de der skal til. - og mere til.
Tusind tak. Alle de skulderklap vi har fået på det seneste varmer virkelig. De styrker mig og gør mig bedre rustet kan jeg mærke. Det er rart.
Spørgsmålene vi har fået stillet, er nogen spørgsmål som vores sagsbehandler ikke har været god nok til at stille, kan jeg se nu, når jeg kigger tilbage i vores referater. Desværre har vi ikke en super udtalelse fra en psykolog eller anden faglig kompetent person, som af sig selv kunne have formuleret en beskrivelse af os og vores forløb, som kunne have givet svar på deres spørgsmål. De er simpelthen ikke blevet belyst grundigt nok. Det er nok mere vores sagsbehandlers skyld, end det er et spørgsmål om at de tvivler på os. Det tror jeg ikke de gør. De har bare ikke noget at gå ud fra. Sådan tror jeg det hænger sammen.
Kære Sofie
Følger dig jævnligt her på din blog. På mig virker du simpelthen som et fantastisk menneske, som ethvert barn, adopteret eller ej, ikke vil kunne få bedre!
Håber sådan for jer, at det snart må lykkes.
Mange hilsner Tina
Kære Sofie, jeg kan kun være fuldstændig enig med Tina herover.
Knus til dig.
Selvfølgelig bliver I fantastiske forældre. Det må I se at få overbevist samrådet om. Jeg krydser fingre og sender stjerne-børne-støv i jeres retning i morgen. Held og lykke!
Knus fra Sine B.
Tak for alle jeres dejlige påskønnelser. Jeg håber vi får dem overbevist lige så godt som jer.
Send en kommentar